54 / 204
19
Universitetet i Padua. I sin blomstrende Alder og medens
hans Lykke stod saa højt, blev Traaden skaaren over for
hans Foretagender og for de Forhaabninger, som hans Efter
levende havde sat til ham.«
Professorerne i Anatomi og Chirurgi vare Francesco
Plazzoni, en indfødt Paduaner og en yngre Mand, som 1619
blev Professor i Chirurgi og 1620 i Anatomi, samt Adriaan van
den Spieghel. Denne Mand var født i Bryssel 1578; han havde
i sin Ungdom studeret i Padua under Frabricio d’Acquapen-
dente og Giulio Casserio, og efter dennes Død, 1615, blev
han hans Efterfølger.
Man har sagt om Spieghel, at med
ham sluttede den paduanske anatomiske Skole, hvilket er til
ikke liden Ros for ham. Linné har opkaldt »Spigelia« efter
ham.
Rode hørte begge disse Mænd, men var det
Dioskorides, der blev lagt til Grund for de botaniske Fore
læsninger, Hippokrates, Galenus og Avicenna, der bleve lagte
til Grund for de medicinske, saa var der nogle helt forskjel-
lige Studier eller Virksomheder, som nok saa meget fængslede
ham og som vare af en anden Karakter. Det var Øvelserne
i Theatrum anatomicum, naar der fandt Sektioner Sted, det
var Øvelserne i samme Retning, som Professorerne holdt
hjemme hos sig selv, det var Sygebesøgene, hvad enten
disse fandt Sted i Hospitaler, i Klostre eller i private Huse,
og det var Konsultationerne i Lægernes Boliger.
Efter at Rode havde fortsat sine Studier et Par Aar,
indtraadte der en Standsning i dem paa en sørgelig Maade:
Plazzoni døde den 18. November 1624, Spieghel den 7. April
1625.
Der gik en Tid hen, inden disse Professor-Pladser
bleve besatte, og Rode benyttede Tiden paa anden Maade
end sædvanlig. Han skriver til Ole Worm21: »Padua er rig
paa Kunstværker. Jeg er helt optaget af Beskuelsen af dem,
alt Andet lægger jeg til Side, alle mine Tanker vender jeg
imod dem istedenfor at give mig til at arbejde.«
Der var
2
*