49 / 204
'4
»Hilsen til min ærværdige Broder i Christo.
Efter dit
Løfte ventede jeg Dig igaar. Men forgjæves. At det tvivl
somme og truende Vejrligt har skrækket Dig, tvivler jeg paa,
da Du er vant til haardt Vejr, jeg behøver blot at tænke
paa Strabadserne paa de Claudinske Bjerge. Den Hvile, Du
nylig har opnaaet, har forkjælet Dig lidt, det veed jeg nok,
men den, som sætter Pris paa Lærdom og Tapperhed, lader
ikke Legemet blive det kostbareste. Velan da, naar Du er
færdig med dine kirkelige Forretninger, fyld saa dit Flaske
foder og kom. Næste Fredag er bestemt til den hellige
Kamp; vi vente Athleter med muskelstærke Arme, men de
tænke dog ikke paa Blod. Thi de fleste ere Samiere. Du
vil dog se en Mængde, og iblandt dem mange, som ere
skrappe.
Sygevogtere ville de ikke være.
Nu er det din
Sag, Du, som er sendt fra Himlen til denne Dont, at gjøre
dine Vaaben rede, ikke for at vise dem, men for at bruge
dem. Maaske er der lidt Arbejde, men Æren er ikke liden.
Lev vel; vil Du, at jeg skal leve vel, flyv saa herind med
din Mappe og dine Muser.
Jeg lever i Haab og ønsker til
Lykke.
Kjøbenhavn
7.
Ju li 1620.
Din hengivne
J
ohan
R
o d e
.«
Om end dette Brev ikke indeholder meget Positivt, er
det dog muligt at give en rimelig Forklaring af dets Ind
hold. Paa Grund af, at der herskede Pest i Kjøbenhavn, var
Universitetet nemlig lukket fra sidst i Maj 1619 til i Marts 1620.
Kort efter, at Virksomheden var begyndt paany, indtraf en
mærkelig Højtidelighed, idet Dekanus i det theologiske Fa
kultet, Biskop Hans Povelsen Resen, kreerede fire Doctores
theologiæ, nemlig Biskop Iver Hemmet i Ribe, Biskop Hans
Vandal i Viborg, Biskop Mads Jensen Middelfart i Lund og
Hofpræst Peder Sture. Universitetets Rektor, Professor, Dr.