44 / 204
9
der 1589 blev Professor i Anatomi og Botanik, 1614 i prak
tisk Medicin; han kreerede 1610 Kaspar Bartholin til Doctor
medicinæ og var Rector magnificus 1611, da Ole Worm blev
kreeret til Doctor medicinæ af Felix Plater.
Denne sidste
døde 1614, hans Søn Thomas blev hans Efterfølger som
Professor i Anatomi og Botanik. En tredie Professor, Emanuel
Stupa, vikarierede for sin gamle Fader Joh. Nic. Stupa
(f. 1542), Professor i theoretisk Medicin, og blev hans Efter
følger da han døde 1620.
Hvorledes hans Forstaaelse af
Medicinen var, kan sluttes deraf, at han indledede sine Fore
læsninger med et Foredrag holdt den 28. Marts 1620, der
handlede »de fraudibus Paracelsistarum.« Det var altsaa en
Opfattelse, som gik stik imod den, Rode var bleven indviet
i i Marburg. I det Hele var der en stor Forskjel paa, hvor
ledes Medicinen doceredes i Marburg og i Basel. I Marburg
som ved mange andre tydske Universiteter gik man i det
gamle Spor; man var systematisk, Alt skulde rette sig efter
Galenus. I Basel var der under Paavirkning af Vesalius,
hvis berømte anatomiske Værk var udkommet der 1543 —
han blev selv ikke knyttet som Professor til Universitetet i
Basel — og under Paavirkning af Italiens og Frankrigs frem
ragende medicinske Lærere og Forfattere igjennem Felix
Plater og Kaspar Bauhin kommet en ny Flugt over Studiet,
som væsentlig kan betegnes ved at Autopsi og Erfaring
traadte istedenfor Autoritetstro, at en bedre Forstaaelse af
det komplicerede menneskelige Legemes Sammensætning,
som Anatomien ydede gjennem Sektioner, greb ind i hele
Lægevidenskabens Udvikling og Lægekunstens Udførelse. Det
vil sige: der kom større Frihed istedenfor tyngende Træl
dom, og der var skabt en god Begyndelse til at en ny Æra
kunde udvikle sig. Men endnu var Harvey’s Opdagelse af
Blodomløbet ikke 'bleven bekjendt for Verden.
Det var to
helt forskjellige Retninger, som Rode lærte at kjende i