42 / 204
/
som paa en Del af Rejsen havde været hans Ledsager og
som nu besang hans Hjemkomst i en horatsisk Ode6. Rode
blev ikke længe hjemme, kun i eller 2 Aar, saa gik han
atter paa Rejser.
Men netop paa denne Tid opholdt Ole
Worm sig i Kjøbenhavn, ved hvis Universitet han blev
immatrikuleret 1610, og det er maaske fra denne Tid at det
Venskab skriver sig, som disse to Mænd stod i til hinanden
saalænge Worm levede (han døde 1654).
I Aaret 1612 træffes Rode i Wittenberg, hvor han er
optraadt som Respondens ved enDisputats. Professor Sigismund
Evenius, en Mand, der som Pædagog har erhvervet sig et
hæderligt Navn, forfattede en Ethik, der efter Tidens Brug
var inddelt i 27 Kapitler eller lige saa mange Disputatser, af
hvilke hver blev forsvaret af sin Respondens.
Den niende
Disputats handler »de modestia et magnanimitate,« og
den blev forsvaret af Johan Rode den 21. Februar 1612.
Blandt Respondenter til andre af Disputatserne vare de
danske Studenter Laurids Holm, Jonas Seber (Severus) og
Niels Willumsen. Denne sidste forsvarede den 25. Disputats,
hvilken er ledsaget af et Lykønskningsdigt af Rode, som
maaske er hans første trykte latinske Carmen.
Da Rode
allerede i Februar 1612 er optraadt ved en Disputats i Witten
berg, tør man vist antage, at han er kommen til denne
Universitetsby i det seneste 1611.
Professor Evenius’s Ethik med dens Forklaring af Dyder
og Laster er et philosophisk Skrift med Aristoteles’s Lære
som Udgangspunkt.
Rode er altsaa i Wittenberg bleven
indviet i den aristoteliske Philosophi, medens han hos sin
Onkel Professor Venusinus kan være bleven indviet i Platons
Lære, thi Venusinus var i philosophisk Retning en Tilhænger
af Platon. Ved det næste Universitet, ved hvilket han op
holdt sig i længere Tid, blev han indviet i helt andre Viden
skaber. Om han har studeret ved det reformerte Akademi i
f