41 / 204
6
havde Tilsyn med Universitetets medicinske Have, der laa
ved hans Professorbolig paa det Sted, hvor nu det zoologiske
Museum staar, og Rode er maaske gjennem ham bleven ført
ind i Studiet af Botanik, hvilket paa et senere Tidspunkt af
hans Liv blev af Betydning for ham. Brevet, der er dateret
20. August 1607, lyder saaledes i Oversættelsen
»Johan Rode, min Hustrus Søstersøn, anbefaler jeg
varmt til den højærværdige Herre, Hr. Hans Stephansen,
Rector Magnificus ved det kongelige Universitet i Kjøben-
havn, idet jeg venlig og pligtskyldig beder om, at han vil
ledsage ham paa Rejsen til fremmede Lande forsynet med
et offentligt Vidnesbyrd. Thi for at udvide sin videnskabe
lige Dannelse, agter han først at rejse til England, dernæst,
saasnart han har lært Sproget, til Frankrig.
Imidlertid
lægger han sig selv og sine Planer i Guds Vilje og Forsyn.
Jeg behøver ikke at rose denne min kjære Johan med
prægtige Ord: en i Sandhed opvakt, ja, hel ildfuld Aand,
en Dømmekraft, der ligger over hans Alder, og en dermed
forbunden tilsvarende Lærdom vil være ham en rigelig An
befaling hos alle gode Mennesker; hans pletfri Liv, hans
ædle, rene Hjerte vil gjøre ham elsket af enhver redelig
Mand. Og dette Vidnesbyrd kan jeg tilfulde give ham, da
jeg kjender ham fra Barnsben af og fra daglig Samtale.«
Den Rejse, som Johan Rode forberedte sig til, gik først
til England. I et Skrift, som Rode udgav mange Aar senere,
omtaler han i Forbigaaende, at han har studeret i Cam-
bridge^, og i et andet Skrift fortæller han ligeledes i Forbi
gaaende h at han i London har havtOmgang med Lægen og
Digteren Francis Thori (mon ikke Raphael Thori, der døde
1625 og har skrevet et i sin Tid berømt Digt: Hymnus
Tabaci?). Han har lagt Rejsen helt op til Skotland; men,
om han har været i Frankrig, vides ikke. Allerede 1609 var
Rode hjemme; hans Hjemkomst blev hilset af Bertel Knudsen,