43 / 204
8
Herborn, vides ikke; men han var i Herborn den 24. Sep
tember 1614, paa hvilken Dag han indskrev sit Navn i en
Landsmands Stambog?.
Den 3. December 1614 blev Rode
immatrikuleret ved Universitetet i Marburg, — der var nemlig
udbrudt Pest i Herborn, og flere Danske, som studerede her,
forlod Byen og tog til Marburg; Rode er maaske fulgt med
dem. Universitetet i Marburg var reformert, hvilket imidlertid
ikke afholdt unge Danske, skjøndt deres Fædreland var
yderliggaaende luthersk, fra at studere der. Af de Lærere,
hvis Forelæsninger Rode fulgte i Marburg, maa to nævnes.
Den ene er Joh. Hartmann, der var Professor i Chemi, —
det første Professorat, der overhovedet er oprettet i denne
Videnskab ved noget Universitet; den anden er Henr.
Petræus, Professor i Medicin. Han skrev en stor »Nosologia,«
som i nogen Tid vakte stor Opsigt.
Dette Skrift udkom i
Aarene 1615 og 1616 i to Kvartbind, men det bestod egentlig
af 50 Disputatser, som hver havde sin Respondens. For den
29. var »Johannes Rhodius Hafn.-Danus« Respondens; Dagen
for Disputationen er ikke angivet.
Disputatsen handler »de
nephritide seu inflammatione renum.«
Petræus kommer i
sit Skrift ind paa flere interessante Spørgsmaal, f. Ex. om
Chemiens Betydning i Lægevidenskaben, om Medicinen er
en Kunst eller en Videnskab. Vigtigst i den Sammenhæng,
i hvilken Petræus’s Nosologi omtales her, er det at vide, at
Petræus hyldede den chemiatriske Methode og anbefalede
de Unge flittig at læse Paracelsus’s Skrifter.
Et Sted i et
af sine Skrifter8nævner Rode »doctor meus Nicolaus Braunius;«
denne Mand var en anset Professor i Medicin i Marburg,
og Rode har da vel været blandt hans Tilhørere.
Fra Marburg rejste Rode (uvist naar) til Basel, hvor han
tilbragte et Par Aars Tid. Ved Universitetet i denne By var
der flere udmærkede Professorer, af hvis Forelæsninger og
Omgang han drog Nytte.
En af dem var Kaspar Bauhin,