![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0048.jpg)
13
givet ham en Recept for Opiumspiller som Middel imod
Dysenteri.
Disse Rejser eller denne Rejse i Frankrig kan
kun være foretaget i de Aar, han var i Basel (1619?) eller paa
*
Rejsen hjem fra denne By.
Rode har været i Heidelberg,
hvor han har seet det berømte Bibliothek og talt med dets
lærde Bibliothekar Gruter'5.
Dette Besøg maa være skeet
enten paa Rejsen til Basel eller paa Rejsen hjem herfra. I
et af sine Skrifter siger Rode'4; »Otho Heurnius & Joannes
Bontius in Belgio mecum communicarunt.« Den førstnævnte
af disse to Mænd (f. 1577, d. 1652) var Stifteren af den kli
niske Undervisning ved Universitetet i Leyden.
Har Rode
ogsaa været der? Eller har han blot vexlet Breve med de
to Mænd? Endnu den 16. September 1619 var Rode i Basel,
men ikke længe efter maa han være rejst til Kjøbenhavn,
hvor han opholdt sig i 1620 og til ind i Aaret 1622. Hans
Hjemkomst blev hilset af en af den Tids flittige latinske
Poeter Willich Westhoff, der skrev et lille latinsk Velkomst
digt til Rode, hvem han kalder »nostrum amicitiæ charisma ’
5
.«
Westhoff blev Rektor paa Herlufsholm 1604, maaske har
han der lært Rode at kjende.
Rode kalder Kaspar Bartholin »doctor noster'6.«
Skal
denne Betegnelse forstaas bogstavelig og har Rode virkelig
hørt Bartholins Forelæsninger, saa maa det have været i
Aarene 1620 eller 1621; thi 1613, da Bartholin blev udnævnt
til Professor medicinæ, var Rode udenlands. Samtidig med
Bartholins Forelæsninger har Rode vistnok hørt OleWorms.
Men der vides kun meget Lidt om Rode, medens han op
holdt sig i Kjøbenhavn; det man kan faa at vide indskrænker
sig egentlig til et meget livlig skrevet Brev, som Rode den
7. Juli 1620 sendte til sin Ven Laurids Scavenius, der samme
Aar var bleven kaldet til Præst ved Domkirken i Roskilde
og udnævnt til Lector theologiæ.
Brevet er skrevet paa
Latin og lyder i dansk Oversættelse saaledes'
7
;