53 / 204
i8
til en af dens consiglieri, et Hverv, som varede et Aar og
som han maatte dele med andre, da der var flere consiglieri
paa en Gang. I denne Egenskab immatrikulerede han Ot o
Sperling. Han skjænkede i Aaret 1624 Bøger til den tydske
Nations Bibliothek.
Det medicinske F'akultet var ret rigeligt forsynet med
Professorer, og det var et ikke ringe Antal af Forelæsninger,
som bleve budte de Studerende. Forelæsningerne vare ord
nede paa en praktisk Maade, idetmindste nogle af dem, saa
at de, der ikke kunde høre visse Fag foredrage om For
middagen, kunde høre dem om Eftermiddagen blive fore-
dragne af andre Professorer, og omvendt. Tillige var Planen
for Undervisningen anlagt saaledes, at de Studerende kunde
høste saa meget Udbytte som muligt, naar de i Løbet af 3 Aar
vilde gjennemgaa det hele Kursus.
Men dette krævede
ogsaa et omfattende og alvorligt Arbejde af dem, hvem det
var at gjøre virkelig at lære Noget. (Juristernes Kursus varede
4 Aar.)
Af de Professorer, som Rode tog til sine Lærere, maa først
nævnes Joh. Prevost, født 1585 i Dilsperg nærved Basel. Han
blev Professor i Padua 1616 i praktisk Medicin og Bestyrer af
den botaniske Have. Han omtales som en Mand af en sjelden
agtværdig Karakter; han var mild og hjælpsom mod de
Studerende, og fremfor Alt en Ven af de Fattige, som han
besøgte og uden Betaling tog sig af, naar de vare syge.
Rode fulgte hans Vejledning og kom i et nøje personligt
Forhold til ham.
Prevost døde 1631, og tre og tyve Aar
efter, den 30. April 1654, da Rode skulde anbefale en af
hans Sønner til en fornem Mand i Rom (Cassiano dal Pozzo),
skrev han følgende Ord:
»1
lang Tid har jeg ikke taget
Pennen i Haanden med større Glæde end nu ved at mindes
Johan Prevosts Fortjenester saavel imod Publikum som imod
mig, medens han med saa stor Berømmelse virkede ved