111 / 129
1 0 7
Te etc. De vidste ikke, hvad godt de kunde gøre for os.
Men saa kom Indkvarteringsspørgsmaalet paa Tale, og det
viste sig, at 2 og Styrmanden skulde ligge i en dejlig stor »Kasse«
med et Utal af Dyner, Puder etc. 1 fik en Løjbænk, som han
(med lidt Hjælp fra Kammeraternes Side) lige akkurat kunde
presses ned i, saa laa han som i en Skruestik. Da vi skulde
sove i Stadsstuen, hvor der ellers aldrig kom nogen, maatte
vi først til at pille Søm, Sejlgarn etc. af Vinduerne for at
faa Luft; alt var jo hermetisk tillukket.
Næste Morgen, da vi vaagnede, piskede Regnen ned, og
det blæste en Del. Vinden var imidlertid bleven mere østlig,
og efter at have overvejet Situationen enedes vi om at for*
søge at komme af Sted. De gamle Mennesker viste nu igen
den største Hjælpsomhed, og vi maatte absolut ikke gaa, for*
inden vi havde faaet noget at spise, og hver en stor Pakke
Mad med. Betaling vilde de ikke modtage, men vi fik dem
dog tilsidst til at modtage en lille »Erindring« om vort Op*
hold. Til Trods for den ret høje Sø fik vi Baaden ud, men
undgik ikke at blive gennemblødte til Skindet, saavel af Regn
som af Søvand, idet vi maatte langt ud i Vandet, forinden
vi turde gaa ombord. Vejret var uendelig trist, taaget, og
Regnen sivede ned, men Humøret var i Orden, og for en
rask Opsang gik det nu ned imod Ulvshaleløbet, hvor vi
drev med Strømmen, medens vi satte gamle Madam Andersens
solide Frokostpakker til Livs.
Til Trods for den temmelig lange Rotur i Regn og Sø
kunde vi ikke modstaa Fristelsen til at tage en rask Svømme*
tur fra et ensomt Badehus, derefter gik det rask ind til Stege,
hvor vi overnattede. Næste Dag tog vi hjem til København.
Uheldet med Aaren og det ugunstige Vejr var Grunden
til, at Turen ikke blev gennemført, men den var ikke desto*
mindre saa rig paa smaa gemytlige Oplevelser, at vi vil
mindes den med Tilfredshed. Desuden høstede vi en Del
Erfaringer, som senere er kommet og kan komme os selv og
andre til Gode.
CHR. CHRISTENSEN. A. KRUSE.