110 / 129
1 0 6
vi alle 3 paa Ryggen og lavede os til at sove 5 Kvarter i
Timen.
Vi tilbragte nu et Par fornøjelige Dage og fik endelig
Onsdag Meddelelse om, at Aaren nu af Postbilen var bragt
til en By i Nærheden af det Sted, hvor vor Baad laa. For*
synet med 3 Pakker Proviant ilede vi atter mod Kysten,
hvor vi fandt vor Baad urørt; der havde sikkert ikke været
et Menneske paa Kysten, for de nærmeste Huse laa ret langt
borte. Det saa imidlertid ikke ud til, at vi skulde faa Lov til at
fortsætte Turen. Blæsten tog til, og Søen var allerede temme*
lig oprørt. V i slog os ned paa Stranden for at se Tiden an,
puslede med Baaden, ferniserede Dækkene etc. Henad Efter*
middagen blev det imidlertid værre og værre, og det var
komplet umuligt at gaa ud. »Krigsraadet« besluttede derfor
at vente til den næste Dag. Vi pakkede alt ned igen og gik
op paa den Herregaard, som vi iflg. Kortet saa ligge i Nær*
heden. 1 blev sendt ind til Forpagteren som Parlamentær, og
med en Rose i Haanden vendte han glædestraalende tilbage.
Han havde talt med en vidunderlig smuk, sød etc. etc. Pige,
som havde sagt, at der var sikkert ikke noget i Vejen for at
vi kunde overnatte paa Gaarden, men om vi vilde komme
igen om
x/2
Time, saa kom Proprietæren. Vi begav os nu
ind i den nærliggende Skov, idet 1 og Styrmanden absolut maatte
barberes, hvis de skulde stedes for den Skønnes Aasyn. 2
satte sig til at spise. Barbergrejerne kom frem, men takket
være de primitive Forhold skar Styrmanden sig i Næsen, medens
1 stadig vrøvlede om den »Skønne«. V i var nu saa »smukke*
serede«, som Tid og Sted tillod, og begav os atter til Gaarden.
1 sendtes atter ind, men efter en højrøstet Konversation med
»Manden« kom han retur med den Besked, at der ikke var
Plads, man havde Ferierejsende etc. etc. V i tog Skuffelsen
med Fatning og vandrede ned til Kysten for endnu en Gang
at se paa Forholdene. Det var umuligt at gaa ud og det begyndte
at regne. Vi havde allerede haft Kig paa en Høstak, men
gik dog først op til det lille Husmandshus, hvor vi var
blevet modtaget saa venligt nogle Dage forinden. Manden
modtog os paa det hjerteligste, og til Trods for, at Huset
kun havde 2 smaa Rum, var han straks rede til at huse os,
og da Mutter straks efter kom, blev vi trakterede med Spejlæg,