109 / 129
105
længere Stykke for atter at faa tilstrækkeligt Vand under
Kølen.
Vi fandt endelig Løbet, og nu gik det for lange Tag ud i
Søhundebugten. Snart kunde vi lægge vor Kurs saaledes, at
vi fik Søerne med, og vi roede lige til Kl.
6
. Søerne var
ret høje men kom jævnt, men da det desuden blæste temme*
lig koldt, blev vi enige om at gaa paa Land for at lænse
og faa noget at spise. Brændingen var slem, men vi fik
Baaden igennem uden Uheld og slog Lejr paa Stranden.
Tøjet blev nu tørret, og vi fik os et velfortjent Maaltid Mad.
Derefter holdt vi »Krigsraad«, og det blev besluttet snarest
at tage videre for at naa uden om Møens Klint endnu samme
Aften. Baaden sattes i Vandet, og alt tegnede udmærket. Vi
havde kun roet nogle faa Hundrede Meter, saa griber 2*Aaren
fat indenbords og ramtes samtidig af Toppen af en Sø, den
knækkede som et Siv; Baaden drejedes straks mod Land, og
vi sad snart efter paa Stranden igen. Nu var Kl. 7. Humøret
sank nogle Grader, men der var dog heldigvis endnu langt
til 0? Punktet. En Mand blev sendt ud for at rekognoscere
og kom tilbage med den Besked, at vi laa i Nærheden af
en større Herregaard. Vi holdt Raad og blev enige om at
gaa til Stengaarden ude paa Klinten og derfra telegrafere til
København efter en ny Aare og iøvrigt tage den med Ro
et Par Dage. Baaden blev lagt op i Underskoven og skærmet
paa bedste Maade, og vi begav os paa Vej, medbringende
det allernødvendigste. Da vi passerede et lille Husmandshus,
fik vi noget Vand at drikke. Vi havde i Løbet af Dagen
faaet saa meget Vand udenbords, at vi nu trængte til lidt
indenbords. Vi fik nogle Jordbær med paa Vejen og satte
Kurs mod Klinteskoven. Undervejs fik vi af tjenstvillige Med*
mennesker opgivet forskellige »Genveje«, men da det var
begyndt at blive mørkt i Vejret og allerede temmelig sent,
gik det ikke saa let at finde den rette Kurs i Skoven. 1 og
2 var nu ved at blive trætte, og Styrmanden, som havde de læng*
ste Ben, maatte trave i Forvejen. Efter at vi havde aflagt Besøg
oppe i forskellige Vejvisere og næsten brugt alle vore kost*
bare Tændstikker for at finde ud af, hvad der stod paa dem,
naaede vi endelig Gaarden henad Kl. 11. Vi blev modtaget
med stor Elskværdighed, og efter forbløffende kort Tid laa