105 / 129
1 0 1
Holdene i Land til Hest eller paa Cykle; i det hele taget
fik man Indtrykket af en ganske usædvanlig Energiudfoldelse
for Rosportens Fremme, men i og for sig er det vel ikke
mere, end man kan vente sig paa dette Arnestedet for al
Roning, og alligevel, man studser, naar man ser, hvor optaget
hele det store Publikum derovre er af Rosporten; som Eksempel
skal jeg nævne, at en af Lærerne paa det Kursus, jeg besøgte,
anvendte to Timer paa at fortælle os om Oxford—Cambridge
Roningen, og ikke blot om sammes Historie, men ogsaa om
de Hold, der det Aar skulde ro, om Holdenes forskellige
Stil og Chancer.
Eftersommeren
1911
rejste jeg tilbage her til København,
og da jeg skulde blive her, var det selvfølgelig en af mine
første Tanker at søge en Roklub, men hvilken? Det var svært
at vælge, da her jo er mange store og udmærkede Klubber,
dog jeg kom til at erindre en Kaproning i Svendborg, hvor
der i Dagene efter blev talt meget om de forskellige køben*
havnske Klubber, der havde gæstet Svendborg, og jeg huskede
særlig den gode Omtale, Roforeningen »Kvik« fik, ikke just
for dens Sejr (den kom nemlig sidst ind), men fordi Roerne
trods Nederlaget havde tiltrukket sig alles Opmærksomhed
ved en overmaade elskværdig og net Optræden, og for at
gaa efter det gamle Ord: »Sig mig, hvem Du omgaas, og jeg
skal sige Dig, hvem Du er«, valgte jeg »Kvik«, hvor jeg
blev Medlem den
1
. August
1 9 1 1
.
At komme nærmere ind paa, hvorledes Tiden er gaaet for
mig som Medlem af »Kvik«, tror jeg vil blive for vidtløftigt,
jeg skal derfor hellere kortelig omtale nogle af de Personer,
der har bidraget deres til, at min og mange andres Interesse
for »Kvik« er blevet saa stor, som den er.
I Efteraaret
1 9 1 1
, da jeg blev Medlem af »Kvik«, var det
Herr
K. Køster,
der var Formand, og jeg fik det Indtryk for
Resten straks, da jeg meldte mig ind hos samme, at han var
en af de rigtig gamle »Kvikkere«, en af dem, der har gjort
et virkeligt stort Arbejde for Foreningen, og som vi Unge
bør se hen til med Respekt, men desværre opdager vi Unge
ofte for sent, hvad der virkelig har Værdi; vi mangler for
ofte Selvkritik.
Da Foraaret
1 91 2
kom, var jeg med til den aarlige Rensel*