102 / 129
9 8
noget til ham ligestraks. Da Baadene var slæbt ind, og vi
skulde til at klæde os om, fik en af Kammeraterne, vistnok
Gaugin,
den Tanke, at et Bad i Havnen var at foretrække
for Styrtebadet, og straks var en
6 — 7
Mand parat. Kun iført
Robukser løb de med nogle Skridts Mellemrum ud og sprang
paa Hovedet i »Ballen«. V i mindre modige stod inde i
Baadehuset og hørte de regelmæssige Pladsk af Roerne, der
hoppede ud og den kendte Skraben af Fødder paa Baade*
husets Tag, blandet med smaa ængstelige Hvin fra forskræmte
Damer, der ivrigt spejdede ud i Mørket for at se, hvem det
var der blev ved at »falde i«. Saa svømmede hele Skaren i
»Gaasegang«, om jeg saa maa sige, uden om »Skomageren«,
den skæve Bøje, der altid
liggeri Vejen for Robaadeneude
midt i Havnen, og saa tilbage til Flaaden igen.
Og der
stod Been og tog imod dem; han havde været ovre paa
»Hvalfisken« og var først
nu for hjemgaaende. Det kannok
være, de arme Roere fik Besked, sikken Omgang. Been
skældte storartet ud, og lyve sig fra Forbrydelsen kunde
Fyrene jo ikke, den var for oplagt. Been truede dem med
alt ondt og lovede at indmelde dem næste Dag baade til
Bestyrelsen og til Havnevæsenet; han gjorde vist forresten
ingen af Delene. Inde i Baadehuset stod vi unge og fulgte
spændt Begivenhederne, der var formodentlig nok Genskin
af en lille Smule Skadefryd i vore deltagende Miner, da Mis*
dæderne lidt slukørede kom sjokkende ind; i hvert Fald
skældte de os ud af et godt Hjerte, og jeg for min Part var
nærved at faa »en paa Kassen« af
Bussenius,
den daværende
Materialforvalter; antagelig har jeg været lidt for næsvis.
Sindene kom dog snart i Ligevægt igen; for at faa de vaade
Bukser tørret var der én, der fik den geniale Ide at spænde
en Snor ud over Gulvet i ca. IV2 Alens Højde, og stille
Lamperne fra Lysekronen neden under, og saa hænge Bukserne
til Tørring paa Snoren; det var meget virkningsfuldt — ganske
vist ikke for de vaade Bukser, men et Resultat fik man dog,
idet samtlige seks Lampeglas i Løbet af mindre end et Minut
sprang, ved at Vandet dryppede lige ned paa dem fra det
vaade Tøj, og derefter brændte de osende Lamper Snoren
over. Det var meget vellykket.
Saadanne Smaafornøjeiser havde vi ofte, og Humøret kom