99 / 129
95
Rørvigs Sandklitter og smaa, skønne Søer havde helt be?
daaret nogle af Deltagerne, saaledes at de næppe kunde løs*
rive sig herfra, og »Gamle« vilde som sædvanlig købe Grund
netop her, naar han engang i Fremtiden gik paa Pension.
Der var derfor en Del Knurren i Geledderne, da vi skulde
bryde op for at ro til Nykøbing S.; vi kom dog af Sted og
naaede vort Maal, hvor vi saa overnattede. Ved en stedlig
Købmands Velvilje lykkedes det at faa vort Husgeraad er?
stattet med Emailletallerkener.
2
den Pinsedags Morgen roede vi i eet Træk til Lynæs,
hvor de hvide Banker og den gode Sandstrand indbød til
Landgang, og efter et forfriskende Bad kom Turens Fest?
maaltid med varme, stegte unge Raager, Hummer naturel og
et koldt Bords Herligheder, oh, hvor vi alle aad. Derefter
drev vi forskellig Sport, fotograferede, og efter et Hvil roede
vi uden Ophold undervejs tilbage til Frederikssund. Her fik
vi ved Havnen Baadene anbragte paa Jernbanevognene; efter
at vi saa havde styrket os lidt, gik Toget til Hovedstaden.
Tirsdag Aften samledes alle Deltagerne i Baadehuset, og
vi gjorde os til gode med Levningerne af den medbragte
Mad og drøftede Turens Enkeltheder.
EDVARD MØLLER.
Et Par Ord om Klublivet i den sidste Fjerdedel af de
svundne 50 Aar
Naar man er i Lømmelalderen, spiller ens Omgivelser og
den Paavirkning, man er udsat for, jo en meget stor Rolle;
navnlig har det Betydning for en naiv, halvvoksen Provins?
fyr, der første Gang er i København paa egen Haand, hvilken
Omgangskreds han slumper til at faa. Jeg priser derfor min
Lykke, at jeg tilfældigvis kom ind i »Kvik«, blandt hvis
Medlemmer jeg har faaet nogle af mine bedste Venner. Det
er gentaget indtil Trivialitet, at Livet paa Søen skaber godt
Kammeratskab, men lige saa godt et Kammeratskab var der
for os, der ikke særlig lagde Vægt paa det sportslige, men
efterhaanden levede os sammen som en Familie indenfor