95 / 129
91
Tiden Søndag Morgen begyndte Forberedelserne. Kaffe blev
lavet i Kontoret paa »Primus«, Baaden gjort klar, »Landgangs?
tøjet« ordnet, og Kl.
7
startede vi med »Never mind« fra Lysti
baadehavnen. Vejret var vidunderligt. Ingen Roer, hvor garm
mel han end bliver, glemmer en Sommersøndags Morgensterm
ning i Lystbaadehavnen og paa Rheden. Solen og den blaa
Himmel, Humøret ved Forberedelserne til Langtur, det blik?
stille Vand, der fryder Roerne, men faar Yachtmændene til at
fortvivle, alt former sig til et Billede af Livsglæde og Fest*
stemning. Hvilken Friskhed og Oplagthed, hvilket Overskud
af Kraft i Aaretagene og hvilken Nydelse at glide hen over
det sølvglinsende Sund og i dybe Drag indaande den herlige
Søluft.
Ved 8 ¿Tiden holdtes et kort Hvil under Saltholmen; den
medbragte Frokost spistes, og efter en halv Times Ophold
fortsattes Roningen mod Malmø. Vi glædede os til Samværet
med de svenske Brødre, Smørgaasbordet m. m., saa Farten
fremskyndedes, og allerede ved
12
¿Tiden laa vi i Malmø
Havn. Her mødte os Dagens første Skuffelse. En af de
svenske Venner var bleven syg, en anden var bortrejst, og
uden disse syntes os Ophold og Forbliven i Malmø intet
værd. En kort Raadslagning, under hvilken ingen følte Lyst
til at ro hjem straks, bragte os paa den Tanke at ro til Lands¿
krona. Desværre anede ingen af os Afstanden dertil, og noget
Kort var vi ikke i Besiddelse af; at der nok var en god Ro¿
tur dertil, var vi klar over, men at der var saa langt, som
der viste sig at være, ca.
3 0
Km., tænkte vi os ikke Mulig¿
heden af, thi isaafald vilde vi, med vore allerede roede ca.
27
Km., næppe have indladt os paa denne, den mest am
strængende Tur jeg har været med til.
Kl. var
1
, da vi
startede fra Malmø, Vejret fint og Humøret godt; Udsigten
til om
2 — 3
Timer at være i Landskrona, som vi sikkert troede
laa ved den Pynt, vi saa yderst i Horisonten, og der faa en
god Middag, virkede oplivende, saa Tempo og Kræfter var
der foreløbig ikke noget i Vejen med. Vel tilpas naaede vi
Pynten, men opdagede da til vor Rædsel, at vi ikke havde
naaet Landskrona, men kun var omtrent halvvejs, thi at
Landskrona laa ved den næste, forfærdelig langt borte lig^
gende Pynt, vidste vi nu, da vi samtidig fik Hveen i Sigte.