RoforeningenKvik

Efter Ankomsten til København atter »Folkejubel«, denne

Gang af vore egne; kort efter startede vi atter et Par Gange

med godt Resultat, og saa opløstes Holdet totalt —

gik til

Chicago og

til Buenos, medens jeg blev tilbage i det gamle

Land.

Saa var den Saison forbi. Maaske havde vi brugt mere

Tid til vor kære Sport, end det kunde forsvares, og maaske

kunde vi i den Tid have erhvervet mange Kundskaber, der

vilde være os til mere reel Nytte i Livet. Men alligevel, —

Haanden paa Hjertet, gamle Kammerater, — hvis nogen af

Jer læser disse Linier, saa tror jeg dog ingen af Jer vilde

have Mindet om den svundne, friske og muntre Tid strøget

af Jeres Erindring!

Ja, kære

Køste

r, mere kan jeg ikke og mere har Du vist*

nok heller ikke Brug for.

Kolding, i August 1916.

Din hengivne

WILLE.

Til nogle af mine bedste og gladeste Minder i »Kvik«

hører ubestridt de to Ture paa Roskilde* og Isefjorden, af

hvilke jeg efter

2 6

Aars Forløb skal søge at genkalde i min

Erindring den første, som vi foretog i Pinsen vistnok

1 8 9 0

Jeg tror nok, at »Frits« var Fader til Ideen til den første

Tur, som udgik fra Roskilde. Naar jeg sidder her i min

Stue og lader alle de kære gamle Ansigter passere Revue,

saa er det som selve Ungdommen og Glæden drager forbi

og vækker Erindringer om et godt og trofast Kammeratskab,

som jo heldigvis, i hvert Fald i min Tid, hørte hjemme i

»Kvik«, og som var en absolut Betingelse for at kunne trives

i Foreningen: Alle I kære gamle Svende, som jeg dengang

færdedes sammen med, og som jeg efterhaanden lærte at holde

af, Tak! for alle de Glæder, I gav mig Andel i, og som I

delte sammen med mig. Tak! for ethvert glad og friskt

Minde.

Naa! det var Turen, vi skulde tilbage til. Ideen var som

sagt vistnok »Frits«s, og efter megen Drøftelse frem og tik