RoforeningenKvik

og nu havde vi Københavns Taarne som direkte Maal. Det

blev dog en drøj Tur; Gang paa Gang var Søvnen ved at

tage Magten fra os, og særlig slemt var det for Styrmanden.

Vi maatte derfor stadig skifte denne Post, og den styrende

maatte anbringes med Styrelinerne i Bunden af Baaden for

ikke at risikere at falde udenbords, naar Søvnigheden tog

Overhaand. — Omsider, Kl.

V2 Morgen, naaede vi Lyst*

baadehavnen, et koldt Styrtebad gjorde god Virkning, og

præcis Kl. 8 var vi paa Kontoret. Dog Arbejde blev der ikke

meget af, hvert Øjeblik faldt Hovedet ned paa Brystet, og

det var jo egentlig ikke saa underligt efter i et Døgn ingen

Søvn at have faaet, sultet, soldet og roet c.

Kilometer;

men — trods alt — det var en h e rlig Tur.

J. SONNE? HANSEN .

Min Periode i »Kvik« - Aarene

1 8 9 2

9 4

- staar

for mig som en af de minderigeste i min Ungdom.

Det var ikke glimrende Resultater paa Kaproningsbanen,

som prægede Livet i Foreningen i disse Aar

kanske snarere

det modsatte. Med Flytningen fra Badeanstalten var Besvær?

lighederne begyndt. Jeg maa dog tilstaa, at jeg den Gang

ikke fuldt ud opfattede disse Besværligheder — tvertimod —

jeg syntes, at alt var storartet, ligefra det højtidelige Øjeblik,

da »Frits« bestemte, at jeg skulde betroes med »Pligten« i

»Never mind«s fine Hold, og indtil vi

efter Baadehusets

Nedrivning — befandt os med Baadene og det hele i den

frie Luft ude paa Molen, hvor den eneste Beskyttelse bestod

i de tomme Cementsække, hvormed vi efter endt Roning til?

dækkede vore Fartøjer.

I disse Omgivelser residerede jeg som velbestaltet Mate?

rialforvalter, en Stilling, hvis Betydning og Ansvar jeg var

mig fuldt bevidst.

Naar der under disse Forhold »intet gik i Stykker«, naar

denne Overgangsperiode forløb saa forholdsvis let, som den

gjorde, saa beroede det i høj Grad paa »de gamle Medlem?

mer«s usvækkede Interesse og Hengivenhed for »Kvik«, de