63 / 129
59
' Robaner, og det var kun det rolige Fjæs af vor behjertede
Styrmand og hans stadige oplivende Tilraab og udmærkede
Styring, saa Søerne blev afparerede, der fik os til en god
Fjerdingvej med højtidelig Alvor at ro væk for at naa det
forjættede Land. Men vort ærlige Arbejde blev ikke tik
strækkelig paaskønnet fra oven af, Stormen tog til i Styrke,
* og den spinkle Baad undgik kun med Nød Søerne, der var
vanskelige at se i det tiltagende Mørke, indtil der endelig
var en modig Mand, jeg tror, det var Pligten, som løste sin
og, som jeg er vis paa, hele Besætningens bundne Tanke,
ved ganske imod »Kvik«s Traditioner at tilraabe Styrmanden
et »Vend om«, som han gennem Stormen maa have hørt og
akcepteret, thi straks blev der under de vanskeligste Forhold
foretaget den nydeligste Stævnvending, og efter endnu en
Times drøj Roning naaede vi i god Behold ind i Hveens
Sydhavn, hvorfra en Sejlbaad førte hele Besætningen i det
forrygende Vejr over til Skodsborg som druknede, forkomne
Mus. Herfra gik det i Løb til Bellevue, og saa i Charabanc
til Engelbrechts Badeanstalt, over Plankeværket, Omklædning
og hjem Kl. 2^2 Nat til en kærkommen Søvn oven paa
Dagens Strabadser for næste Dag at kunne gaa til vor dag*
lige Dont med friske, foryngede Kræfter. Den paafølgende
Søndag blev Baaden sejlet hjem til København i uskadt Stand.
Dette er et af de Minder fra de herlige Roaar i »Kvik«,
som særlig har præget sig i min Erindring, vel ikke ualmim
delig i »Kvik«s lange, daadrige Historie, men vidnende om,
hvilken Betydning et godt sammenroet Mandskab under en
dygtig Styrmands Ledelse har for den enkelte som for hele
Foreningen.
H. C. V.
Pligt.