66 / 129
62
mannias engelske Træner, der udtrykte sin Mening med
Ordene »it’s a pity for such a crew to have so bad a boat«.
Imidlertid arbejdede man videre og brugte Øjnene, her var
jo nok at se og lære. Der var Baade fra alle Kanter af Tysk*
land. Englænderne fra London rowing club, som var anmeldt,
og som man ganske særlig havde glædet sig til at se, sendte
Afbud paa Grund af Sygdom indenfor Holdet, men der var
mange andre første Klasses Roere, Berlinernes fineste Outrigger*
Hold og Bremerne, som blev angivet som Kvikkernes farligste
Modstandere i Dollenvierer. Man lærte Tysklands Geografi
gennem Stednavnene for de forskellige Klubber. Straks da
man kom ned i Baadehuset, saa man
4
lange Roere staa og
skrue en Dollen*Baad sammen; det var Crefelderne, der havde
en mærkelig Baad, som kunde skilles ad i
3
Dele og pakkes
i en Kasse; den var konstrueret i Anledning af, at de maatte
rejse saa meget for at komme til de store Stævner, thi Crefeld
var en lille By ved Rhinen. Der var Frankfurtere, Roere fra
Mainz, Stettin og mange flere Steder, og der var Roklubben
fra Köpenick, der endnu ikke var bleven berømt ved sin
Kaptain.
Kaproningen fandt Sted baade Lørdag og Søndag, men da
Kvikkerne kun skulde starte Søndag, kunde man gøre sig
fortrolig med Arrangementet om Lørdagen. Banen kunde
næppe tænkes finere; Starten fandt Sted mellem Baadehuset
og Pavillonen Alsterlust og gik herfra i lige Linie ud over
Aisteren til Færgebroen ved Uhlenhorst. Den var tydelig
afmærket ved Flag paa Siderne med Angivelse af Distancen
for hver
5 0 0
Meter.
Lørdag Morgen var en Del ældre københavnske Roere
kommen til Hamborg, deriblandt Formanden for D. F. f. R.
Anders Hvass,
Direktør
Seidelin
og Fabrikant
Rudolf Rubow
o. fl. Alle var udsmykkede med »Kvik«s Naale, og efter
»Admiralen«s Paabud optraadte Holdet med Slips i »Kvik«s
blaa* og hvidstribede Farver; saavidt som til at gaa med
Hattebaand i Klubbernes Farver, som nogle af Tyskerne bar,
naaede man dog ikke; men Kvikkerne, som var Kaproningens
eneste internationale Element, var efterhaanden bievne popu*
lære i Egnen omkring Aisteren, og »der kolossale Schlagmann«
var stadig Genstand for udelt Beundring. I Samvær med de