VognmændenesLaugForeninger

Repræsentanterne blive bortviste, og anmoder Politidirektøren om

i fornødent Fald at maatte erholde Politiets Assistance til Bort

visningen. Man ser altsaa, at den gamle Bestyrelse var stemt

for, at Hensigten helliger Midlet, selv om Midlet var radikalt.

Af Forhandlingsprotokollen fremgaar det, at der paa det da

værende Tidspunkt fandtes 2 offentlige Holdepladser for Brædde-

vogne, hvor Byens Indvaanere kunde henvende sig med Bestil

linger paa Kjørsel, nemlig én ved Gammelstrand og én ved

Nyhavn. Formanden udstedte efter Tour blandt Vognmændene

Holdesedler til disse Pladser, der ikke maatte overstige et be

stemt Antal, nemlig ugentlig 16 til Gammelstrand og 32 til Ny

havn. Da Lysten blandt Vognmændene til efter Tour at tage

Stade her sikkert ikke altid har været ligestor, medens paa den

anden Side Publikums Tarv har maattet varetages, har det sand

synligt voldet Formanden og Bestyrelsen ikke ringe Besvær at

faa denne Bestemmelse overholdt, og i et Cirkulære af 23. Juni

1853 har man endogsaa maattet paalægge dem, der ikke gav

Møde trods modtågen Holdeseddel, at Holdeseddel til de paa-

gjældende „indtil videre“ slet ikke vilde blive tilstaaet.

Under Koleraepidemien forelaa følgende Skrivelse af 20. Juli

1853 fra Politikamret:

„Da det Tilfælde er indtruffen, at nogle Droskeejere have

vægret dem ved med deres Drosker at afgive Befordring for

Kolerapatienter, saa anmodes Hr. Formanden uopholdelig at til-

kjendegive samtlige Vognmænd, at de paa Anfordring, uvægerlig

til enhver Tid ere pligtige at levere Befordring til saadanne Pati

enter, og at de i Vægringstilfælde vil blive draget til Ansvar.“

To Dage senere skrev Politikammeret atter:

„Da endeel Familier i denne Tid vil blive forsynet med ny

Halm til deres Senge, anmodes Hr. Formanden snarest muligt at

tilkjendegive samtlige Vognmænd, at det paa det strængeste for

bydes dem at afbenytte den brugte, kasserede Halm til Strøning

eller andet Brug.“

Foderprisernes Stigning i Tiden omkring 1853 medførte, at

man saa sig nødsaget til at forhøje en Del af Taxterne af 14.

August 1847 for Droskekjørsel, efter at man derom havde korre