![Show Menu](styles/mobile-menu.png)
![Page Background](./../common/page-substrates/page0094.jpg)
87
Det forekommer mig nemlig, at den Fortolkning af den for
nævnte Lov, som maa ligge til Grund for en saadan Opkrævning,
næppe lader sig forsvare, hvilket jeg skal søge her nærmere at
paavise.
Efter Forordningen af 7de December 1770 § 14, Rådstue
plakaten af 25de Marts 1793, Kancelliplakaten af 23de Oktober
1824 og Raadstueplakaten af 12te Oktober 1838 var den for
Loven af 1ste Maj f. A. bestaaende Tingenes Orden med Hen
syn til Hesteskattens Opkrævning den, at der af Heste, som her
i Byen underholdtes, til Pragt, Bekvemmelighed og Fornøjelse,
svaredes 4 Rdlr. aarlig i Skat, at Hyrekuskene skattede 2 Rdlr.
aarligen af hver Hest, de holdt, og at hver af Interessenterne i
det store Vognmandslaug svarede samme Skat af hver Hest de
holdt over 16 Stkr., og Interessenterne i det lille Vognmandslaug
af hver Hest, de holdt over 4 Stkr. Loven af 1ste Maj f. A.
omtaler kun Hesteskatten i sin § 3, hvori det hedder, at de til
at udføre Postvæsenets Kjørsel antagne Postholdere tilstaaes i
Henseende til Hesteskattens Svarelse samme Fritagelse for
6
Heste, som ved Raadstueplakaten af 12te Oktober 1838 § 2 i
Henhold til det allerhøjeste Rescript af 26. September f. Å. for
Tiden er indrømmet Interessenterne i det store Vognmandslaug.
løvrigt hæver Loven de tvende Vognmandslaug og Hyrekudske-
korporationen og substituerer i deres Sted i § 4 en nærings
drivende Klasse som kaldes med det fælles Navn „Vognmænd“ ,
der have samme Rettigheder, som Vognmændene og Hyrekudskene
tilforn havde med Undtagelse af Retten til Postbefordring, der
særlig er forbeholdt Postholderne. I de de nævnte Lauge og
Hyrekudskekorporationen forhen paahvilende Forpligtelser gjør
Lovens § 5 nogle Modificationer, men uden at gjøre nogen For
andring i den samtlige disse Næringsdrivende forhen paahvilende
Forpligtelser til at svare Næringsskat, hvorefter det i §
6
hedder,
at ved denne Lov ere alle de ældre imod den stridende Bestem
melser hævede.
Naar man nu vilde holde sig meget strængt til Ordene, saa
maatte man, saavidt jeg formaar at skjønne, komme til det Resul
tat, at samtlige nuværende Vognmænd vare fritagne for at svare
Hesteskat. Det hedder nemlig i Forordningen af 7. December
1770 § 14, at alle de Heste, som egentlig ere bestemte til Ar-
bejds- og Næringsbrug, hvorunder dog alene Bryggeres, Bageres,
Mølleres,
V o g n m æ n d s
og Hestehandleres Heste men ingen andre
skal være at forstaa, maa for dette Paalæg være befriede. Denne
Lovbestemmelse er ikke hævet ved Loven af 1ste Maj f. A., men
maa, da Grunden, hvorfor Vognmændene efter Forordningen af
1770 ere fritagne for at svare Skat af deres Heste, ogsaa maa
gjælde for de nuværende Vognmænd, fuldkomment godt kunne
bestaa ved Siden af Loven af 1ste Maj. Derimod er man fuld-