VognmændenesLaugForeninger

9, hvorimod han vedbliver sin Vægring med Hensyn til Nr. 7,

Ombytning af Holdesedlen betræffende. — Jeg med Repræsen

tanterne og alle de øvrige Vognmænd anser imidlertid denne

Bestemmelse og dens strænge Overholdelse for at være af yderste

Vigtighed til Ordens Vedligeholdelse, i det dens Ikkeoverholdelse

af en enkelt Vognmand vil være til Fornærmelse og Skade for

alle de øvrige Interessenter. Ligesom en saadan fast Holdeplads

for en enkelt blandt Gadekarlene lettelig leder til Misundelse,

Klammeri og Slagsmaal fra de andre Karles Side, som ugentlig

maa skifte Holdeplads, hvorved den offentlige Ro og Fred for

styrres. At den høje Magistrat deler denne vor Anskuelse, troer

jeg fremgaar af deres Skrivelse af 3die Oktober sidstleden til mig,

hvori bestemmes, at Omdelingen af Vognen til hver Holdeplads

skal ske paa Omgang efter Tour men overlades til Interessen

terne selv . . .

Skrivelsen slutter med en Anmodning til den høje Magistrat

om „at højsamme ved deres formaaende Bistand vil bidrage til,

at Vognmand

ansen

finder sig i, hvad der er Ret uden at tvinge

mig til den Ubehagelighed at tage min Tilflugt til Domstolene.“

I en Skrivelse af 17. Januar 1852 anmoder Foreningen

Magistraten om, at det maatte blive enhver paalagt, som søger

Borgerskab som Vognmand, forinden han erholder dette, at frem

stille sig for Formanden. Daværende Justitsraad

olmer

med

delte mundtlig Formanden, at Magistraten havde tiltraadt denne

Bestemmelse, saaledes, at de, der ønskede Borgerskab, havde at

forevise en Attest fra Formanden.

At Foreningen paa dette sit tidlige Stadium havde en ud

mærket juridisk Assistance i sin daværende Forretningsfører, Pro

kurator

amkier

fremgaar af følgende godt affattede og ikke

uinterressante Skrivelse af 31te Marts 1852 fra Formanden til

Kjøbenhavns Magistrat vedrørende Hesteskatten:

„Da jeg af den mig meddelte Underretning om de Skatter,

jeg har at erlægge i det følgende Kvartal, har bragt i Erfaring,

at den høje Magistrat har ansat og agter at opkræve Hesteskat

ten hos mig med 4 Rdlr. aarligen af de Heste, jeg holder uden

for det Antal, af hvilket jeg efter Loven af 1ste Maj f. A. § 3

som Postholder er fritagen for at skatte af, og jeg har Grund til

at antage, at denne Skat paa samme Maade vil blive fordret af

samtlige Vognmænd her i Byen, tillader jeg mig som disses For

mand at fremkomme med nærværende Andragende.