VognmændenesLaugForeninger

42.

Och skulle de ingen hemmelig bebundn ing hafue under

dem sielfue oc ey nogle sager af at rette mod byens privilegia,

oc huor de icke ville holde forscrefne artickle oc skraaen ved

magt, da ville vi borgemester oc raa$ skicke andre der till, som

skall giøre i vognmænds stedt. Wille vi borgemester oc raad

altid hafue fuldt magt denne skraa at forbedre, til at sette oc af

at sette efter aarens leylighed, som os tyckis nytteligt at vere oc

laugsbrødre gafnligt kand vere. Till vidnisbiurd herom lade vi

henge woris byes indsegell till en stadfestelse neden for denne

skraa, som gifutt er aar, dag oc sted, som forescrefuit e r.“

Som det af de første Laugsartikler fremgaar, var det dengang

endnu Katolicismens Sprog, der taltes i Danmark. I højtidelige

Vendinger proklameres Sanct Peter til Laugets Patron, Vogn-

mændene opfordres til flittelig at afholde Sjælemesser for Alteret

i Set. Petri Kirke, og deres officielle Festdage, paa hvilke „alle

sødsken skulde søge adell drick oc selskaff“, fastsættes til den

Dag, der bar Patronens Navn, samt til Fastelavn og Pinse. løvrigt

giver Skraaen med alle dens Detailbebestemmelser et ret godt

Billede af Vognmændenes daglige Liv for over 400 Aar siden,

deres Færden og Virksomhed paa Gader og Stræder, i Laugshus

og i selskabelig Omgang, deres Forhold overfor Tyende o. s. v.

Medlemmernes Pligter med Hensyn til at besørge

Kongens Æ g te r

og Dagrenovationens B o rtfø rs e l

præciseres nærmere, og for anden

offentlig Kjørsel fastsættes en nem lille

P ris k u ra n t.

Laugsforfat-

ningen er med Undtagelse af den Smule Indflydelse, Magistraten

har paa Styrelsens Sammensætning, ret souverain, idet bl. a.

Korporationen synes at være Herre over, hvem og hvem ikke den

vil have ind i Næringen.

Den 1. Oktober

1543

udsteder Magistraten følgende Tillæg

til Laugsskraaen:

„Anno 1543 mandagen nest efter sancti Michelsdag hafue

vi borgemestere oc raadmend nu paa det ny samtycht oc vilget,

at disse tuende efterskrefne friheder skulle indskrifuis udi vogn-

mend deris skraa oc holde den till forbedring.

Første artichel er, at her efter skulle alle vognmend, som

ere vdi vognmand laug, vere fri for grøffte pendinge. Den anden

artichel er, at alle vognmend skulle vere fri for rytter oc lands-

knegte hold, vden det skeer at staden besueris med it stort tall