14 / 163
7
krigs folch, at det da fornøden er, da skulde de holde, naar
borgemester och raad lader tilsige.
Her imod disse tuende friheder skulle alle vognmend paa
deris egen bekostning holde alle de damme vedlige og ved magt
her uden for staden paa "begge ende, som er den dam ved st.
Jørgen, Pebling dam oc uden for Østerport, naar den dam blifuer
ferdig giort, oc en god vey ofuer den onde bech ved sancte Jør
gen. Dernest skulle de rense oc bortføre aff Gammel torff oc
ved sancte Peders kirche port saa tit oc offte, som behoff giøris,
dog skulle staden lade det til sammen feye, som her till dags
skeet er.
Sammeledis skulle de oc rense oc bortføre fra alle stadt-
sens skarnkister ved Stranden, saa offte som behof giøris, dog
at staden lader det opkaste, som her til giort er. Det sidste at
de hertil skulle lade sig finde vuillig i kongens oc stadtzens werff,
-natt oc dag naar tilsigis, som villige oc lydige vndersatte, borge-
mestere oc raad hafue altid magt, de forscrefne med alle andre
article udi denne skraa at formindske oc formere efter stadtzens,
laugsens och tidsens leylighed.“
Naar undtages foranstaaende Tillæg, sker der ingen nævne
værdig Forandring i de gamle Laugsbestemmelser før 1610, altsaa
132 Aar efter den første Laugsskraa. Hvad vilde vel Nutidens
Vognmænd sige, hvis de skulde vente saa længe paa Lejlighed
til at foretage Ænd ringe r i deres Love?
Den nye Skraa, der under 21. Juni
1610
ser Dagens Lys,
er saalydende:
„Wij borgemestere och raadmend vdi Kiøbenhaffn giøre witter-
ligt, at efftersom wognmendene her i byen nogle aars thid imoed
deris laugs gamle beskreffne schick och brugh icke haffuer alle-
niste holden stoer w-ordningh imellem dennem sielffuer indbyrdis,
men och wærit wuillige for menigheden at age och offte, naar
nogen deris thieniste behøffuede, haffue de saauel som deris thi-
enere tagit wbillige pendinge till wognleye, fast mere end de
forthiene kunde. Och effterat saadant nogre gange er bleffuen
beklagit, haffuer deris oldermand sigh vndskyldt, at hand ingen
richtige ordningh imellem dennom holde kunde, fordi bønder och
landfarer, som ingen kongelighe eller byes thynge med dennom
vdstaae, vdi aarepis beste beleiligh thid fraatage dennom næringen,
naar de formedelst anmoedendis æcke och beskereringh maatte
holde deris heste paa foeder och bekostningh, thilmed koster och
nu hiul daabelt meere end thilforne, item hestefoder, huusholdingh,
folckeløn och anden beskereringh waar och nu høyere opstegen