175 / 278
1 6 4
P R IC E R N E S T EA TRE
til de glansfuldeste Afsnit af Morskabsteatrets H i
storie; hver Gang Pricerne vendte hjem, mødte
Publikum med ny Begejstring, og Selskabet søgte
saa vidt Omstændighederne tillod det at holde T e
atret paa den rigtige Side af Kunsten, uden at Gøg
let tog altfor stærk Overhaand. Blandt Bestræbel
serne i saa Henseende indtog de
antikke Stillinger
,
som Chr. Lehmann viste i 1837, en smuk og frem
skudt Plads; det smagfulde Arrangement og den sikre
Udførelse, Lehmann vidste at give disse Attituder,
ydede selv de mest dannede Dele af Publikum en
virkelig Kunstnydelse. Navnlig fremhæves hans Her
kules, der var i den Grad fuldendt, at man skulde
tro at have den skønneste klassiske Billedstøtte for
sine Øjne. Adolph Price udvidede senere dette Virke
felt med
Tableauarrangementer
, hvori han var en
Mester. Interessen for den bildende Kunst var stor
i Begyndelsen af Fyrrerne, da fremragende danske
Kunstnere sendte deres Arbejder hjem fra Rom; Ge
org Carstensen gengav dem som artistiske Bilag i sine
Tidsskrifter „Portefeuillen“ og „Figaro“, og Pricerne
bragte dem videre ud i Livet som „plastiske Bille
der“. Navnlig Kiichler synes at være foretrukket
ved disse Tableauer, og især hans „Familieliv i Al-
bano“ vakte Beundring. Ogsaa Thorvaldsen, Eckers-
berg og af fremmede Horace Vernet var repræsen
teret, foruden andre mere vilkaarlige Kompositioner.
I Pricefamilien lever Erindringen om en Madonna
della Sedia efter Raphael, fremstillet af Flora Price
med sin lille Søstersøn Carl paa Armen; det er den