171 / 278
160
P R IC E R N E S TEA TR E
et prisværdigt og som oftest meget fornuftigt Over
læg, og søgte efter bedste Evne at mage det saaledes,
at den ene ikke tog Brødet ud af Munden paa den
anden. Pricerne havde endnu i deres overleverede
Pantomimefremstilling en saa absolut Fordel fremfor
Pettoletti, at denne for at gøre sig gældende nød
vendigvis maatte have et Omraade, hvor Morskabs
teatret ikke kunde naa hen.
I Trediverne førte Pricerne en meget omflakkende
Tilværelse, selv om de regelmæssig søgte tilbage til
Hjemstavnen om Sommeren; i 1835 og 38 svigtede
de dog helt, og Morskabsteatrets Publikum maatte
nøjes med ringere Surrogater for den Priceske Kunst.
Men Rejserne var nødvendige til Underhold for Fa
milien, der hurtig øgedes. Baade James og Adolph
satte mange Børn i Verden, og Forældrene var alt
for omhyggelige til at efterlade deres Afkom her i
Byen, naar de selv rejste bort. D isse Smaabørn, der
siden saa godt som alle gjorde sig bemærkede i
Teaterverdenen, kom derfor allerede i en tidlig Al
der ud at se sig om i den vide Verden, og flere af
dem saa Dagens Lys langt borte fra Fædrelandet;
ja, Amalie Price havde som bekendt ikke en Gang
noget rigtigt Fødeland, idet Moderen nedkom med
hende paa Østersøen under Overfarten fra Køben
havn til St. Petersborg i Novbr. 1831.
Paa disse Rejser førtes Familien forskellige Steder
hen; i 1834-35 var man en kort Tid i Odense, i
1837 i Hamborg. Men navnlig i Rusland, hvor Pri
cerne havde vundet Navnkundighed, var der et stort