M O R S K A B ST E A T R E T
159
lumbine, var ogsaa i de bedste Hænder. James Price
spillede Harlekin med Lethed, Liv og Lyst, og til
den anden Karakter havde Selskabet i de to unge
Madamer Price ypperlige Fremstillerinder. Bedre
Kolumbiner havde København aldrig set; selve Rol
lens Ide var legemliggjort i deres nydelige og gra-
tiøse Fremtræden, deres yndige Skælmeri, fine Plastik,
og lette, skønne Dans. —
Alle tre Brødre var dog ikke vendt tilbage; Carl
Price var kommen til Skade og laa syg i Moskov.
Adolph Price kom ogsaa galt afsted, idet han paa
Morskabsteatret den 11. September 1834 ved et Fejl
spring forvred sit ene Knæ, hvilket var sket nogle
Gange før; Pantomimen maatte denne Aften ud-
gaa, og Pjerrotrollen i den følgende Tid overtages
af Ledet, hvis Datter Constance ogsaa medvirkede
ved Selskabet. D isse Begivenheder gjorde det klart
for Brødrene, hvor farlig deres Metier i Virkelig
heden var, og hvor ringe Udsigter de havde for
Fremtiden, naar Alderen meldte sig med stive Lem
mer, og Kræfterne tog af. Da tilmed Søgningen om
Vinteren nu som altid var sløj, blev dette den di
rekte Aarsag til, at James og Adolph Price i Oktbr.
1834 forsøgte at opnaa Tilladelse til ligesom Petto-
letti at engagere et Skuespillerselskab og give Lyst
spil og Vaudeviller paa Morskabsteatret. Anstrengel
serne var imidlertid forgæves, thi Anmodningen blev
afslaaet. Hvad angaar Udstedelsen af saadanne Be
villinger, handlede Datidens Autoriteter (bortset fra
Skuespildirektionen, der helst modsatte sig alt) efter