172 / 278
M O R S K A B ST E A T R E T
1 6 1
Opland for deres Kunstydelser. Det var uhyre Stræk
ninger, man gennemrejste, helt ud til Kasan i det
russiske Riges fjerne Østen. Man for gennem de
vidtstrakte Skove, mens Ulvene tudede rundt om
kring, og naar de russiske Embedsmænd gjorde Op
hævelser over Passene, afvæbnedes de med en Daler
under Bordet. Mangt et Rejseæventyr oplevede man.
Bl. a. fortælles det i Pricefamilien, at Kusken en
Gang kørte Slæden fast i en Snedrive; i al Hemme
lighed spændte han Hestene fra og forsøgte at bort
fjerne sig, aabenbart for at overlade de rejsende
til Banditter, han stod i Ledtog med. Brødrene Price
kom dog under Vejr med Kuskens Anslag, og Resten
af Vejen maatte de spadsere ved Siden af Slæden
for at opmuntre ham ved Synet af deres skarpladte
Pistoler. Det var dog navnlig til Nishnij-Novgorod
med det store aarlige Marked, til Moskov og St.
Petersborg, at de søgte hen. I denne sidste Stad
overgik der Pricerne en Kalamitet af højst uhyggelig
Art; den vakte Bestyrtelse viden om og paaførte dem
stort Tab. Man spillede i Lehmanns interimistiske
Brædeteater, og da det var bitterlig koldt (det var i
Februar 1836), havde en af Kunstnerinderne forlangt
sit Paaklædningsværelse lunet; Rummet var da blevet
beklædt med Maatter. Et Lys var anbragt under
Loftet og midt under Forestillingen antændtes Maat-
terne ved en Trækvind. Polichinel gik frem paa
Scenen og anmodede Publikum om at forlade Tea
tret, da der var opstaaet Brand, men Folk lo blot
og antog det for en grovkornet Bajadsspøg. Ende-
Offentlige Forlystelser i Fred. VI’s Tid
U