194 / 278
TEA TRET PAA NØRREBRO
1 8 1
tomimeteater. Dette sidste gjorde Udslaget, thi Pla
katen af 25. Juli 1817, der indskærpede det kgl.
Teaters Eneret til enhver Art egentlig Skuespil, gav
Teaterdirektionen et Magtmiddel i Hænde, der ikke
var til at komme uden om. Den 9. November 1827
fik Pettoletti da omsider sin Bevilling, og den lød
paa, at han uden for Stadens Porte maatte indrette
et Teater og der give saavel ekvilibristiske som pan
tomimiske Forestillinger. Men i Betragtning af, at
han var fremmed og ikke havde erhvervet Borger
skab, maatte han yde Fattigvæsenet en Afgift af ti
Procent, medens Kuhn paa Vesterbro nøjedes med
fem.
Forinden var det Kuhnske Selskab bleven opløst,
og Pettolettierne havde trukket sig ud deraf; en Del
af Familien forlod efterhaanden Landet, medens i
hvert Fald Philippo, Broderen Jean og deres gamle
Fader endte sine Dage i Danmark. Philippo havde
Andel i det Kuhnske Selskabs Garderobe og Ku
lisser, og disse sine Ejendele trak han ud af Fore
tagendet til Brug for sit eget Teater.
Hvis Pettoletti ikke fik sin nye Scene rejst og
gjort Brug af Bevillingen inden to Aar, fortabte han
den; derfor gjaldt det om at arbejde paa Sagen.
Først arrangerede han sig med en københavnsk
Borger, Bagermester Georg Scheer, som ved Blaa-
gaards Udstykning, der netop stod paa, underhaanden
havde tilkøbt sig Hovedparcellen med den gamle
Slotsbygning og et Haveareal paa over to Td. Land;
endvidere associerede Pettoletti sig med Inderen