197 / 278
1 8 4
P E T T O L E T T IS T EA TR E
Lystgaard havde efterhaanden tjent højst forskellige
Formaal; Tid efter anden havde Gaardens Bygninger
været anvendt til Fabriksvirksomhed, til Skolelærer-
f
o,
i
c
Paa Planen betegner
A
Scenen,
B
T ilskuerpladsen,
C
og
D
to lavere Sidebygnin
g er; i den sidste „Punschesalen“.
a
er Indgangen til B illetkontoret,
b
til Konge
logen, c til Parkettet,
d
til P arterret;
e
betegner tre andre Indgange til T e a tre t,/O p
gangene til Scenen. Den punkterede Linje m arkerer Blaagaards gamle G rundplan.
N Ø R R E B R O S T E A T E R
(Facadetegningen efter Kobberstik)
seminarium og til Militærlasaret. Den egentlige H o
vedbygning, Slottet som den kaldtes, havde faa Aar
forinden været indrettet til Brændevinsbrænderi og
endte nu som et Tempel for Dans og skønne
Kunster. Ombygningen, der var meget gennemgri