199 / 278
186
P E T T O L E T T IS T EA TRE
saaledes noget højere end det daværende kgl. Teaters;
dens Dybde udgjorde ca. 29 Alen, Bredden 24 Alen
fra Mur til Mur. Der var 14 Alen fra Parkettets
Gulv til Loftet, hvor en forgyldt Lampekrone hang
i fire Kæder og med sine 24 Blus gød Lys ud over
Tilskuerrummet.
I den indre Udstyrelse skilte Teatret sig ud fra
det almindelig gængse. Prosceniet var komponeret i
en herhjemme hidtil ukendt Smag og dannede „en
sammentrykket Bue med Kassetter og Rosetter og
forgyldte Lisener af korinthisk Orden“. Det var til
stræbt at give Maskineriet saa sindrigt et Tilsnit som
muligt: Tæpperne dreves med Vægte og Spil lige
som paa de parisiske Teatre; Gulvet var forsynet
med saa mange Lemme, at det kunde aabnes, hæves
og sænkes paa saa at sige hvilket Sted det skulde
være; ved en Valse kunde man fremstille drivende
Skyer; Sætstykkerne løb i Kanaler i Gulvet og kunde
skydes helt ud, Kanalerne dækkes og Teatret for
andres til Balsal. Kun Fortæppet og Luftkulisserne
var malet i København, de øvrige Dekorationer
skyldtes Cocchi og den berlinske Teatermaler Gro-
pius. — I Teatret fandtes et Rafraichissementslokale,
der var lejet af Konditor Pedrin og bestod af 3 Væ
relser, hvortil der var Adgang fra hver Etage.
Hvor moderne Teatret end var anlagt i alle En
keltheder, viste det sig snart, at det havde svære
Mangler paa det teatertekniske Omraade. Fra Publi
kums Side ankedes der over, at Parterret var for
horisontalt — Gulvet ikke lagt skraat nok, saa at