201 / 278
188
P E T T O L E T T IS TEA TR E
Personer af Middelhøjde ikke kunde se, og selv vel
voksne Folk hindredes i Udsigten, naar Damer med
store Solhatte anbragte sig foran. Som man ser, var
Krigen mod Damehattene allerede da en Kendsger
ning. En anden Ulempe for Publikum var den slette
Passage ind til Teatret; over Vejgrøften var slaaet
en Træbro, men for at naa ind til den, maatte man
fra den brolagte Nørrebro over et bundløst Stykke
Jordvej.
Da Lewin kom til København den 24. September,
var Teatret endnu ikke færdigt, skønt det skulde
have været aabnet ved Maanedens Begyndelse. Le
win syntes det var daarlig indrettet, hvad han for
øvrigt snart fik Ret i. I det hele havde Magni fore
stillet ham Sagen i saa rosenrødt et Skær, at Virke
ligheden kontrasterede stærkt imod hans blændende
Udmalinger. Teatret var beliggende i den mindst
besøgte af Forstæderne, det kunde ikke skjules, og
den Fjælebod, nemlig Kuhns Morskabsteater, som
det skulde rivalisere med, var grundmuret i Publi
kums Yndest; godt indrettet som det var og med et
dygtigt Personale var det vel egnet til at gøre Grund
muren paa Nørrebro til Skamme. Og Magni var saa
langt fra at være den Velhaver, han gav sig ud for,
at han tværtimod var i en højst uheldig økonomisk
Forfatning. Lewin var utilfreds, og det varede ikke
længe, inden han kom paa Kant med sine to Med
interessenter. Da han ansaa sig for den mest er
farne, vilde han være Teatrets egentlige Styrer, hvad
der ogsaa var hans Ret efter Kontrakten; men det