206 / 278
T EA T R ET PAA NØRREBRO
193
erne; dette tilfredsstillede ikke Publikum, der var
vant til den gamle adstadige Kassanderfigur i de
Casortiske Pantomimer. Lewins Døtre tog derimod
— de andres Nederlag til Trods — straks den første
Aften Publikum med Storm. Den 18aarige
Rosa
Lewiti,
der allerede i fire Aar havde spillet Kolum-
bine i Faderens Pantomimer, vandt udelt Bifald ved
sin indtagende Fremstilling af denne Figur, lige saa
meget som ved den Ynde, hun og hendes to Søstre,
Flora
og
Elisa,
lagde for Dagen i de indlagte Danse.
Med disse skønne og gratiøse Kunstnerinder, der
nødvendigvis maatte lægge Tilskuerne for deres Fød
der, havde Teatret faaet Eksistensberettigelse. Deres
Dans betog og henrev til Begejstring; en hamborgsk
Kritiker ytrede, da han kort forinden deres Ankomst
til København havde set dem opføre en Pas de trois
paa Teatret i Altona, at det var som om Vaaren
udøste sit Fyldehorn af Blomster, et saa yndigt Syn
var denne Trio.
Ved de følgende Forestillinger blev der raadet Bod
paa de værste Ulemper ved Maskineriet og Iscene
sættelsen, og den nye Pantomimegenre fandt derved
en mere velvillig Modtagelse, selv om Publikum al
drig kom bort fra de „rigtige gamle“ Pantomimer.
Da Lewin senere kom til Vesterbros Morskabsteater,
maatte han derfor ogsaa ty til Københavnernes yndede,
evig unge, skønt gamle Kendinge som „Harlekin
Skelet“ og „Harlekin Kukkenbager“.
Indtil 18. November 1828 var der paa Nørrebros
Teater givet seks Forestillinger, de fem første under
Offentlige Forlystelser i Fred. VI’s Tid
13