214 / 278
T E A T R E T PAA NØRREBRO
201
Efter at Kuhn i 1829 var kommen hjem fra sin
Turné i Hertugdømmerne, var Vesterbros Teater atter
bleven aabnet i Slutningen af Juli, og kort efter for
svandt Søstrene Lewin fra Nørrebro og knyttedes
for bestandig til Morskabsteatret. Med Tabet af de
gratiøse Kunstnerinder fik Nørrebros Teater sit Døds
stød; fra dette Tidspunkt daterer sig Nedgangen i
Publikums Yndest for det nye Forstadsteater, hvis
Glansperiode kun havde været saa saare kort.
Efter Kildetidens Ophør engageredes Venetien atter
til Nørrebros Teater. Foruden sine Herkuleskunster
foretog han bl. a. en Opfart fra Scenen til Teatrets
Galleri i sin græske Medeasvogn, belyst af hvid Ild.
Under Nedfarten i Straalerne af rød Ild tog dette
Skuespil, under hvilket Venetien viste sig svævende
i forskellige horisontale Stillinger, særdeles nydeligt
ud; smaa Genier i en under Triumfvognen anbragt
Gondol strøede Blomster ud over Publikum. Vene
tien var ogsaa tilligemed sin Hustru engageret til at
give Pantomimer, men denne stærke Mands Panto
mimer maatte nødvendigvis i endnu højere Grad
end Lewins afvige fra Casortis gamle klassiske Mime
spil. Det blev rene Kraftpantomimer, saaledes „Ky
klopernes Ødelæggelse eller Polichinel slugt af Hvalen
i hvilken Venetien spillede Herkules, hvis Kamp
med Kykloperne og Rundsvingning med en Fyr
værkerisol lige saa vel som den yngre Longuemares
Polichinel paa Stylter lod til stærkest at interessere
Publikum.
Blandt Pettolettis Artister tyndedes efterhaanden