215 / 278
202
P E T T O L E T T IS TEA TR E
Rækkerne, ogsaa Longuemarernes Kontrakt var ved
at udløbe; blandt deres sidste Præstationer havde
navnlig Orfeus’ Nedfart til Helvede, et effektfuldt
Nummer med Ildregn og bengalske Flammer, der
udførtes af Jean Baptiste, vakt Publikums Beundring.
Efter deres Afrejse havde Pettoletti saa godt som
intet Personale og hans Agt var at rejse til Tysk
land for at søge nye Kræfter til sin unge Scene.
Forinden havde han dog faaet sat en Beneficefore
stilling paa Benene til Indtægt for sig selv som Tea
trets Stifter; den skulde finde Sted den 17. Septem
ber 1829, og Kongen havde tilsagt sin Nærværelse.
Men et Par Dage før blev Teatret lukket, og denne
Gang var det ikke med Pettolettis gode Vilje.
Han var nemlig kommet i Restance med Fattig
afgiften, og saa havde Politiet forbudt ham at spille.
Pettoletti angiver at have betalt henimod 700 Rbd. til
Fattigvæsenet i mindre end et Aar. Flere Gange
havde han forsøgt at faa Afgiften nedsat til de fem
Procent, der paalignedes Teaterentreprenørerne, naar
de var Borgere i Staden, men Pettoletti havde hver
Gang faaet Nej, da han ikke opfyldte denne B e
tingelse. Kancelliet, der omfattede Pettoletti med
en vis Bevaagenhed, havde anbefalet Magistraten at
lade ham faa Borgerskab; den var ogsaa villig der
til, men det blev ikke til noget, sandsynligvis fordi
Pettoletti har haft Vanskelighed ved at udrede den
dermed forbundne Afgift. Og nu sad han altsaa fast
i det stængede Teater med Udsigt til naar det skulde