221 / 278
208
P E T T O L E T T IS TEA TR E
Teater i denne Tid ogsaa andre firføddede Kunst
nere, baade Aber, Hunde og Papegøjer, der tilhørte
det Trede’ske Dyreteater. Den mærkeligste herhen-
hørende Artist var dog Foureaux’
Elefant,
der lige
frem vandt en vis Navnkundighed i København.
Den optraadte i Skuespiloptog og trak med Lethed
fuldt Hus. Ved Foureaux’ sidste Forestilling i Juli
1831 styrtede Elefanten gennem en stor Lem i Teater
gulvet ned i den underste Maskinkælder, hvor den
kom til at ligge paa Ryggen og brølede frygteligt.
Tæppet gik ned, Forestillingen blev afbrudt og først
en halv Time efter kom Elefanten paa Benene; da
den derefter var bleven styrket ved et Par Flasker
Vin og iøvrigt viste sig ikke at have taget nogen
Skade, fortsattes Forestillingen.
Pettolettis Teater kunde trods de Erfaringer, dets
Grundlægger havde indhøstet, ikke lade være med
at strejfe ind paa Skuespillets strengt forbudte Om-
raade, og skønt Forsøgene var saa uskyldige, at man
ikke skulde tro, at nogen privilegeret Scene kunde
tage Forargelse deraf, nedlagde Skuespildirektionen
dog bestemt Indsigelse. Hele Sagen indskrænkede
sig til, at der paa Nørrebro i Marts og Begyndelsen
af April 1831 var givet tre franske Forestillinger
med Sang og Recitation, hver Gang i 1 Akt, og de
agerende var Børn mellem fem og ti Aar, dels
Foureaux’, dels andre af Personalets. Skuespildirek
tionen, der i denne Henseende havde et Øje paa
hver Finger, anmeldte det for Kancelliet og krævede
Politiforhør optaget. Pettoletti, der som Indehaver