224 / 278
TEA TRET PAA NØRREBRO
211
hjælpe ham ud over de økonomiske Vanskeligheder,
han lige siden Teatrets Aabning havde kæmpet med.
I Juli 1831 vilde han have Lov til at afbrænde Fyr
værkeri i den rummelige Have ved T eatret— Blaa-
gaards store Have — og lade smaa Luftballoner
stige op; saadanne Fyrværkerier havde Monigatti
arrangeret ved sin Pavillon i Frederiksberg Allé.
Men det fik han ikke Lov til. Ikke saa meget af
Frygt for Brandfare, som fordi man var bange for
en Gentagelse af de Ubehageligheder, man i sin Tid
havde haft i Anledning af gamle Prices Fyrværke
rier paa Vesterbro Nr. 23. Til Pettolettis mange
Prøvelser kom ogsaa den, at Foureaux forlod ham
og tog en stor Del af Selskabets Medlemmer med
sig. Han besluttede derfor at gaa paa Turné i Køb
stæderne med et nyt Selskab, som han vilde danne,
men ogsaa dette satte Kancelliet sig imod. I Efter-
aaret 1831 gav da
Marteau
(en Svoger til Foureaux)
Ridekunster paa Nørrebro.
I 1832 fik Teatret en ny Tiltrækning i det
de Bach1
ske Kunstberiderselskab,
der den 18. Januar gav sin
første Forestilling paa Nørrebros Cirkus. Ved Sel
skabet var Kunstrytteren
Filhol,
der som Bajads til
Hest udførte de vanskeligste Evolutioner og gjorde
Lykke ved sine hurtige Forvandlinger som Pjerrot,
Harlekin, Kolumbine etc. Filhol og den beredne
Jonglør
Motti,
var de, der navnlig samlede Inter
essen om sig; de Bach selv viste dresserede Heste
i den højere Skole. Det var Cirkusforestillinger af
væsentlig samme Art, som de kendes den Dag i Dag;