228 / 278
T E A T R E T PAA NØRREBRO
215
efter laa de sværtede Ruiner hen som et vemodigt
Minde om den første offentlige københavnske Privat
scene, der raadede over en virkelig og efter Da
tidens Forhold stor og god Teaterbygning. Men Tea
tret havde i sin korte Levetid ikke haft den Lykke
at vinde Publikums Gunst, og Grunden laa lige for.
Beliggenheden var absolut uheldig, Konkurrencen fra
Vesterbro for stærk, og saa havde det kgl. Teater
fra første Færd af lagt den døde Haand paa det
ved at stænge alt, hvad der kunde faa Navn af
Skuespil, ude fra dets Scene.
Men hvem kunde granske Skuespildirektionens
uransagelige Veje? Aldrig saa snart var Nørrebros
Teater sunket i Grus, før Pettoletti fik Lov til at
give sig af med virkelige dramatiske Forestillinger.
Han havde arrangeret sig med det Becker’ske tyske
Skuespillerselskab, der havde Bevilling til at opføre
Skuespil i Købstæderne, og han fik i Juni 1833 Til
ladelse til inden den følgende Maaneds Udgang at
lade Selskabet give tolv Forestillinger paa Vesterbros
Morskabsteater, der paa dette Tidspunkt var ledigt,
fordi Kuhn var død og Pricerne i Rusland. Det var før
ste Gang efter 1817, at det blev tilladt et Skuespiller-
selskab at give offentlige dramatiske Forestillinger i
København uden for de kongelige Scener. Det var
ganske vist kun for en Sommermaaned, men netop der
om havde Pettoletti forhen tigget og tryglet, uden at
hans Bønner blev hørt. Da han kom denne Gang,
erklærede Teaterdirektionen ganske kort, at der „i
Betragtning af Omstændighederne“ ikke var noget i