229 / 278
216
P E T T O L E T T IS TEA TRE
Vejen fra dens Side; maaske havde Pettolettis mange
Genvordigheder omsider gjort den blød om Hjertet.
Da de tolv Forestillinger ikke naaede at blive op
ført inden Maanedens Udgang, fik Pettoletti ogsaa
med Lethed Lov til at fortsætte til 10. August, og
først da han kom tredje Gang, fik Direktionen B e
tænkeligheder. Kancelliet havde denne Gang paa egen
Haand forlænget Bevillingen til August Maaneds Ud
gang, og samtidig med at man gav Skuespildirek
tionen Meddelelse om denne Kendsgerning, spurgte
Kancelliet, hvorledes den stillede sig til en yderligere
Fortsættelse ud over dette Tidspunkt. Det var ogsaa
at sætte dens Langmodighed paa Prøve. Allerede
Hensynet til de mulige Uordener, der kunde afsted
kommes ved slige Forestillinger, naar den mørkere
Aarstid indtraadte, mente Skuespildirektionen burde
afskrække fra yderligere Afvigelser fra Plakaten af
25. Juli 1817 og Teatrets hævdvundne Privilegier.
Men man maatte jo ogsaa erindre — det er Direk
tionens Ord — , at den havde det kgl. Teaters Tarv
at sørge for, og at heller ikke den kunstneriske Værd
af de Forestillinger, Selskabet gav, kunde være til
strækkelig Anledning til en Forlængelse. Denne Paa-
beraabelse af den ringe kunstneriske Værd var lidt
af en Overdrivelse. Naturligvis kunde det Becker’
ske Selskabs prima donna Mad. Rosenbusch ikke
sammenstilles med selveste Fru Heiberg (saaledes
som Aalborg-Avis formasteligen havde dristet sig
til), men mange Smaating spillede Selskabet da ellers
meget pænt. Det var Kotzebue og desl., som det