T EA T R ET PAA NØRREBRO
217
kgl. Teater i en ikke fjern Fortid havde levet højt
paa. I hvert Fald stod Forestillingerne højere . paa
den æstetiske Rangstige end Luftspringene og Line
dansen, som Broens Publikum ellers var henvist til.
Ude i Byen gik Rygtet, at Skuespildirektionen
midt i August havde nægtet sit Minde til Forestil
lingernes Fortsættelse, fordi den var bange for, at
de skulde aflede Publikums Opmærksomhed fra Loge-
Auktionen. Rygtet talte næppe sandt, men desuagtet
var de Betragtninger ganske træifende, som „Kjø-
benhavnsposten“ anstillede over Direktionens smaa-
lige økonom iske Beregninger. „Naar vor Skueplads“,
hedder det, „blot nogenlunde vil bestræbe sig for
at opfylde de Fordringer, man har Føje til at gøre,
baade med Hensyn til dens Benævnelse af
kongelig
og
dansk,
og til de Midler, den ejer, behøver man
vist aldrig at frygte for Tab eller Skade, om end
det Becker’ske Selskab spilte paa Vesterbro hele
Sæsonen igennem, ja om ogsaa det Foureaux’ske
Selskab kom hertil i Vinter og fik Lov til paa Kan
nikestrædets Teater at opføre de proskriberede fran
ske Børnevaudeviller . . . “
Den nærmere Omtale af det Becker’ske Selskabs
Forestillinger hører ind under Vesterbros Morskabs
teater og er allerede givet der.
Førend vi forlader Teatret paa Nørrebro, kunde
det være interessant at følge nogle af de Trupper,
der havde været knyttet til det, et Par Aar frem i
Tiden. Thi ligesom der fra Grundlæggelsen havde
svævet en uheldig Stjerne over Teatret, saaledes