233 / 278
220
P E T T O L E T T IS TEA TR E
venstre Side af Frihedsstøtten; Beliggenheden var
meget bedre end Nørrebro, endogsaa gunstigere end
Morskabsteatret, der laa betydelig længere ude.
Først hen paa Foraaret 1834 begyndtes Opførel
sen af Teatret. Ca-
pozzi var atter
denne Gang Pet-
tolettis Bankier og
fik Prioritet i det
nye Teater. Petto-
letti havde selv in
tetøkonom isk Ryg
stød og maatte
borge sig frem. I
mindre end elleve
Uger var Teatret
bleven færdigt —
der var arbejdet
energisk og Værket var skredet rask frem. Som det
træffende bemærkedes i Dagspressen, var Bygningen
ganske vist kun at betragte som
en Skitse
til et
Teater, men paa den anden Side var alle Fordringer
til et saadant sket Fyldest, saa vidt Midlerne og Rum
met tillod det, selv om Ideer og Principper kun
var antydet. Det er troligt nok, at Teatret efter
Omstændighederne har været et smukt Stykke Ar
bejde, thi det var den dygtige Arkitekt og Teater
maler
Troels Lund
, der havde staaet for Opførelsen.
Han var den Gang en ung Kunstner, der netop
var kommen hjem fra et syvaarigt Ophold i Ud’ D E T N Y E T E A T E R S B E L IG G E N H E D
(U dsnit af Kort over Kbhvn. ca. 1840; den store
Bygning, der ligger Sydøst for Frihedsstøtten, er
Teatret. D im ensionerne var 61
X
30 Al. G run
dens M atr. Nr. var 78 B.)