238 / 278
V E S T E R B R O S NYE TEATER
225
gerne paa det kgl. Teater atter ophørte. Første Af
ten gav man Operaen „Johan fra Paris“ med Boiel-
dieu’s Musik, og efter et Par Vaudeviller og Lyst
spil fulgte i hastig Rækkefølge et Repertoire af de
mest glimrende verdenskendte Operaer, hvis Frem
førelse ingen Storstadsscene kunde skamme sig ved.
Der var baade „Barberen i Sevilla“, „Tryllefløjten“,
„Figaros Giftermaal“, „Den hvide Dame“, „Othello“
og „Don Juan“ — og flere til endda. Alt dette præ-
steredes i 6 Uger. Udførelsen var naturligvis der
efter, men tør man tro Datidens Kritikker, alligevel
ikke saa tarvelig, som man havde Grund til at for
mode i Betragtning af det mægtige Repertoire. Sel
skabets Kræfter var særlig afpasset efter Syngespil
lets Fordringer, baade
Mad. Christiany, Mad. Ub-
rich, Jfr. Hofmeister
og af Herrerne
Fackler
og
S eest
(den sidste som Gæst) var alle dygtige Sanger
inder og Sangere; Mad. Christiany endog fremra
gende og fejrede siden Triumfer rundt om paa tyske
Scener. Men til alt Uheld var Selskabets Orkester
slet og taalte ikke en blot tilnærmelsesvis Sammen
ligning med det udmærkede kgl. danske Kapel.
Skønt Selskabet ubetinget raadede over saadanne
Sangkræfter, som netop manglede paa det kgl. Teater,
kom de enkelte Rollers Udførelse eller Sammen
spillet dog ikke paa Højde med Teatrets, og største
Parten af Publikum forstod nu saa lidt som ellers
kun daarligt at tage billige Hensyn og slaa af paa
sine Fordringer. Efter „Barberen i Sevilla“, hvor
Mad. Ubrich sang Rosines Parti, hørtes en Del Piber,
Offentlige Forlystelser i Fred. VI’s Tid
15