236 / 278
V E S T E R B R O S NYE TEATER
223
Morskabsteatret til Tider ogsaa havde maattet lide
under. I dette Tilfælde var Frygten dog ugrundet,
thi Stadsbygmesteren havde, belært af Erfaringen,
nøje undersøgt Teaterbygningen, før det blev tilladt at
give Forestillinger. — Den ringe Tilstrømning havde
dog nok saa meget sin Grund i andre Aarsager.
Det Becker’ske Selskab havde denne Gang ikke
Nyhedens Glans, og Sommerforestillingerne paa det
kgl. Teater, der var begyndt 2. Juni, bortledede for
en Del Interessen fra det nye Teater. De kgl. Skue
spillere gav netop „Rataplan“, som Becker sidste
Aar havde introduceret i Hovedstaden, og Vaude
villen gjorde stadig Lykke; vel anerkendte Kritikken
ikke Stykkets Berettigelse til at opføres paa den
nationale Scene, men berømmede Fru Heiberg, der
som den lille Tambour var uimodstaaelig i sin muntre
og livlige Fremtræden med sine mange, næsten alt
for mange, smaa Eder.
Beckers Nederlag paa det nye Teater faldt i nogen
Grad tilbage paa ham selv, thi Pettoletti havde ud
trykkelig betinget sig, at han skulde medbringe nye
og dygtige Skuespilsubjekter (det var det tekniske
Udtryk for Skuespillere) og spille nye Stykker, der
kunde samle Interessen om sig. Det havde Becker
ikke gjort i den Udstrækning, som han skulde. Men
Skylden var dog ikke hans alene, thi selv den bed
ste Skuespildirektør kunde ikke knibe et mangesidigt
og afvekslende Repertoire ind i Teatrets tre Dekora
tioner, hvoraf den ene var en Skov, den anden en
Bondestue, selv om de var aldrig saa mesterligt