231 / 278
2 1 8
P E T T O L E T T IS TEA TR E
synes mærkelig nok Uheldet at have forplantet sig
til de Mennesker, der havde haft med det at gøre.
Pettoletti selv var bragt til Ruinens Rand.
Longue-
marerne
turede rundt i Tyskland — optraadte bl. a.
i Berlin, Bremen og Leipzig — og tiltrak sig ved
varende Opmærksomhed trods Damernes tiltagende
Embonpoint, men ikke langTid efter lagdejacinthe Lon-
guemare de akrobatiske Kunster helt paa Hylden, og
hans ældre, endnu dygtigere Broder Baptiste tog sig
selv af Dage i Hamborg i Foraaret 1833. Det
Fou-
reaux'ske
Selskab var paa samme Tid helt i Opløs
ning, da baade Kunstberidersken Mad. Foureaux og
den gamle Foureaux begge var døde. Og endelig
mistede det
de Bach
'ske Selskab kort efter Ophol
det i Danmark sin bedste Mand, Filhol, der afgik
ved Døden i Magdeburg.
V E ST ER B RO S NYE TEATER. 1834-1875.
Pettoletti havde nu faaet Foden inden for det
dramatiske Omraade og forfulgte med Energi de
Fordele, han havde opnaaet. Efter de Becker’ske
Forestillingers Ophør paa Morskabsteatret traadte
han endnu samme Efteraar i Forhandling med Au
toriteterne, og Resultatet blev saa gunstigt for Petto
letti som vel muligt under de forhaandenværende
Omstændigheder. Den 1. November 1833 udfærdi-
gedes der nemlig gennem Kancelliet en kgl. Bevil