OffentligeForlystelserFrederikDenSjettesTid

TEA TR ET PAA NØRREBRO

209

af Teaterbevillingen maatte bære Ansvaret, undskyldte

sig med, at han ikke kunde tro, der var noget lov

stridigt deri, da det af Hensyn til Børnenes unge

Alder umuligt kunde betragtes som noget ordentligt

Skue- eller Syngespil, og de var kun arrangeret som

smaa Mellemspil, mens de optrædende klædte sig

om. Han fremhævede, at disse Børne-Divertisse-

menter blev givet paa Fransk, et Sprog, som ingen

lunde var almindelig forstaaeligt for den større Mængde

af det Publikum, der besøgte Nørrebros Teater, og

at det kgl. Teaters Kasse kunde have lidt Afbræk

derved, var næppe tænkeligt. Balletterne, som man

samtidig havde paaanket, var Pantomimer med ind

lagte Danse, saaledes som de stadig opførtes saavel

paa Morskabsteatret som paa Nørrebro; Forbudet

mod disse sidste blev da ogsaa stiltiende frafaldet af

Skuespildirektionen, da den ikke havde nogen Lov

bestemmelse at støtte sig til, ¿skønt den kun ugerne

saa, at Forstadsteatrene gik det kgl. Teater i Næ

ringen.

Hvad de franske Børneforestillinger angik, saa

kunde man ikke sige andet, end at de blev meget

vel udførte; bl. a. gav et femaars Barn Rollen som

gammel Pebersvend med en ikke ringe Virkning. En

af disse Vaudevilleaftener var Kronprinsen og Prins

Ferdinand nærværende i Teatret, og da der i Køben

havn kun undtagelsesvis var Lejlighed til at se franske

Skuespil, kunde maaske nok Folk, der ikke hørte

til Smaateatrenes stadige Publikum, af den Grund

komme derud, men at de derfor mindre hyppigt

Offentlige Forlystelser i Fred. VI’s Tid