219 / 278
206
P E T T O L E T T IS TEA TR E
et Punkt, hvor Svaghed ikke gerne blev taalt. I For-
staaelse heraf blev ogsaa den Ledetske Familie gen
engageret og „Harlekin fristet af Rosen“, en af Pan
tomimerne fra den forrige Sommer, kom atter paa
Programmet, selv om Jenny ogsaa spilledes og endog
blev givet „efter fleres Forlangende“.
Til egentlige Cirkusforestillinger egnede Nørrebros
Teater sig dog ikke. Parterret var altfor indskrænket
til, at der kunde indrettes en Ridebane, og for at
raade Bod derpaa, besluttedes det at opføre en Træ
bygning ved Siden af. Pettoletti opnaaede Tilladelse
dertil, skønt Kuhn, hvis Mening om Sagen blev hørt,
ivrede derimod og mente, at Pettolettis Bevilling
ikke indbefattede denne Kunstart; han var bange
for at lide Afbræk i sin Næring, hvis der ogsaa
blev forevist Ridekunster paa Nørrebro. Men Petto
letti fik alligevel Lov til at rejse Bygningen, saaledes
at Foureaux til Afveksling kunde give Forestillinger
i Kunstridning, men der maatte ikke samtidig spilles
paa Teatret; dette var en Indrømmelse til Kuhn.
Den nye Bygning blev opført i Juli og Aug. 1830 og
her fremførtes de egentlige Cirkusforestillinger. Det
var en god Ide, thi Foureaux’
Circus gymnasticus,
som den kaldtes, samlede jævnlig godt Hus, og det
vilde sige noget, da den, som det angives, kunde
rumme 1800 Mennesker.
Foureaux’ Beriderforestillinger tildrog sig efter-
haanden, og vedligeholdt ogsaa i en ualmindelig Grad
det københavnske Publikums Yndest og Opmærk
somhed; Hestenes Dressur var god og flere af Sel