DanmarksHovedstadKøbenhavn

øvrige Medlemmer vor Grosserer Joachim Tapp og Fabrikant C. A. Feilberg, der

begge, ligesom Kyhl, spillede en Rolle indenfor Industriforeningen, Tivolis første

Arkitekt, Arkitekt Stilling og Geologen Schytte, der en Overgang havde udgi

vet Carstensens Blad »Portefeuillen«, en Mand med en ret bevæget Tilværelse.

Efter Indstilling fra G. Carstensen antog man Teaterkasserer Gall til Hoved

kasserer og exem. jur. Wirum, Sekretær i Industriforeningen, blev ansat som

Selskabets Bogholder, Inspektør, Korrespondent og Protokolsekretær. Han fun

gerede som Tivolis Bogholder indtil han i 1866 blev afløst af E. K. Fischer.

Efter at det første Bestyrelsesmøde den 11. Juni 1843 var afholdt og de første

25,000 Rdlr. Aktier var tegnet, begyndte man Opførelsen af den store Restau

rations- og Basarbygning paa det ved kongelig Resolution af 29. Maj 1843 lejede

11 Tønder Land paa Fæstningens Glacis imellem Vesterport og Tømmerpladsen.

Georg Carstensen affandt sig med de tidligere Forpagtere af dette Terræn, Bræn

devinsbrænder H. Mørch og R. Hansen, samt Brændevinsbrænderne Kornings og

Rauns Enke mod en Godtgørelse af 1000 Rdlr., hvori var indbefattet Afgiften

til Gouvernementet for 1843, idet han indtraadte i deres Akkord. Den aarlige

Afgift var 472 Rdlr. og 4 Mrk. Man forpligtede sig til kun at opføre Bygninger

af Tømmer og Brædder og til, naar som helst det maatte forlanges, at nedrive

Bygninger, selv om dette ikke af militære Grunde var nødvendigt.

Georg Carstensen, der fremfor nogen anden, var en Handlingens Mand,

forbavsede sin Samtid med den Hurtighed med hvilken han fik rejst sit Tivoli.

»Man har derom sagt,« skriver C. A. Clemensen i sit Festskrift i Anledning af

Tivolis 75 Aars Jubilæum, »at Tivoli blev tænkt, tegnet, bygget og forgyldt i

samme Øjeblik.« Selv om Bygningerne kun var Lægter og Lærred, lyder det jo

ogsaa helt eventyrligt, at det store Glacis Terræn i Løbet af et Par Maaneder

blev omdannet til »Københavns Tivoli«. Carstensen opildnede alle Arbejdsfæl

lerne med sin glødende Iver. Han kunde med Stolthed vise sine Venner,, hvor

ledes Arbejdet skred frem fra Dag til Dag. Og den 15. August 1843 Klokken

6 om Morgenen aabnede Tivoli for første Gang sine Porte for de undrende

og beundrende Københavnere. Og da det om Aftenen Klokken 1P /s lukkede

Portene igen, havde Tivoli været besøgt af 3615 Gæster. (Nu kan der paa Fest

dage være over 40,000 betalende Gæster.)

Naar man i Fyrrernes Tivoli gik ind af den Træport, der bar Indskrift

»Tivoli og Vauxhall«, havde man til venstre for Indgangen Pavillonen »Slukefter«,

hvor Konditor Lardelli havde sin Buffet. Hvor Pantomimeteatret nu ligger, laa

»Theatret« flankeret af to Beværtningstelte. Ikke langt fra »Theatret« laa de to

»Divaner«, lejet af Grandjean og af Mini & Cloetta. Mellem »Divanerne« laa den

i tyrkisk Stil opførte Koncertsal med Konditor Fimenich’s Buffet. Her spillede

afvekslende H. C. Lumbyes Selskab, der talte 22 Medlemmer, og Henrik Braun-

steins Harmoniorkester, der bestod af 17 Musikere. Den mest beundrede af B yg

ningerne i Fyrrernes Tivoli, var Basaren, om hvilken blev sagt: »Den var op

ført efter Tegning af selve den kinesiske Kejser, som denne egenhændig havde

sendt Entreprenøren.« I Bygningens Midterparti laa den pompøse Restaurations

sal, der var forpagtet af Carl Ginderup; i den følgende Sæson blev Restauratio

nen drevet af Domenico Capassi, der særlig pristes for sin Skildpadde, der var

saa forloren, sagde man, som en Garderofficers Talje. Bag en Kolonade laa, paa

Siderne af Restaurationssalen, en Snes Butikker med Udsalg af Blomster, Ci— 347 —