Previous Page  351 / 451 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 351 / 451 Next Page
Page Background

garer, Kager, Frugt, Handsker og franske Galejslavers Arbejder m. m. Georg

Carstensen havde selv overtaget Kunst- og Industrimagasinet, hvor man, mod en

vis Afgift, kunde indlevere Varer til Salg. Foruden alt dette fandes i Fyrrernes

Tivoli et Cirkus, en Karussel, en Rutchebane og et Vokskabinet og desuden var

der Adgang, mod Betaling af 8 Skilling, til en Sejltur i Stadsgraven i Baade,

der var pyntede med kulørte, orientalske Lamper. Det har ikke manglet paa

Attraktioner i Fyrrernes Tivoli, som paa Sæsonens første Søndag i 1843 var-

Koncertsalen i Tivoli.

besøgt af 10,000 Tivoligæster, men trods dette, fik Tivoli og specielt dets Stifter,

Georg Carstensen, ikke nogen god Presse. I vor moderne Tid vilde en Begiven­

hed, som den første Tivoliaften afføde en indgaaende Anmeldelse i samtlige

Blade Dagen efter, men i 1843 gav man sig god Tid, og da Tivoli endelig

naaede at blive anmeldt, maatte det høre mange gnavne Ord i den liberale

Presse.

Hvis man skulde omtale alt og alle fra Tivolis første Sæson, saa kunde

man fylde en hel Bog, derfor skal der blot nævnes enkelte, hvis Navne levede

længe efter at Tivoli første Gang aabnede sine Porte; der er Tivolifyrværkeren

Amici, hvem Carstensen havde bragt med hjem fra en Italiensrejse, og der

er N. H. •Volkersen. Tivolis Pjerrot i henved 50 Aar, der sammen med Bruuholm

og Hesse bar Tivolis Pantomieteater. Et Navn, som ogsaa er uløseligt knyttet

til Tivolis første Sæson er Komponisten og Dirigenten H. C. L um bye.________

Der havde altid hersket et spændt Forhold mellem Georg Carstensen og

Tivolikommitéens Medlemmer, men stærkest kom dette til Udbrud, da Carsten-

— 348 -