120 / 132
Bymur om Hampstead-Havebyen.
ENGELSKE HAVEBYER
H
ER i D anm a rk h a r vi væ re t
temm e lig længe om a t faa Øje
p a a den engelske H av eby som no
get, d e r ov e rh ov ed e t v a r væ rd t a t
lægge M æ rke til, og det e r egentlig
fø rst i den a lle rseneste T id, Fæno
m en e t h a r begynd t a t in te re sse re
h e rh jemm e . I Ty sk land f. Ex., h v o r
m an v itterlig følger b ed re m ed p aa
den A rt Om raad e r, h a r d e r a lle rede
længe eksiste re t et »Gartenstadt-Ge
sellschaft« m ed tilhø rend e litte ræ r
V irk som hed og sociale S tud ierejser,
og ru n d t om i L and ene b egynde r det
a t v rim le m ed »Havebyer«, d e r gan
ske vist i de lang t overve jende An
ta l Tilfæ lde in te t h a r a t gøre m ed
det, m an i England fo rs ta a r derved .
Men de e r a f en trep ren an te G rund
ejere og Speku lan te r, ogsaa a f veh
m enende C o rpo ra tion e r og Selska
ber, b leven døb te m ed dette poetiske
Navn, hvo rtil d e r a lle rede fo r saa
m ange k n y tte r sig Forestillingen om
noget hyggeligt og køn t, noget g røn t
og landligt.
Nu ska l det ind rømm e s, a t hele
D ecbr. 1911
den Bevægelse, h v o ra f den engelske
H av eby e r udg aae t, ikke e r m e re
end 14—15 A ar gammel. Den h a r til
m ed i den k o rte Tid, den h a r eks
isteret, a lle rede an tage t tre p rinc i
pielt m eget forskellige Fo rm er, d er
nok h a r det hyggelige og kønne, det
landlige og g rønne tilfælles, m en som
hv iler p a a h v e r sit p rak tiske G rund
lag. D ette sidste h a r de fæ rre ste h e r
h jemm e faae t Øjet op for, og en k o rt
Skildring a f disse tre T ype r k an a l
tid h av e sin Betydning, nu da vi h e r
h jemm e a a b e n b a rt s ta a r fo ran en al
m indelig D røftelse a f H avebyspørgs-
m aa le t.
H isto risk e r A r b e j d e r h a v e b y e r
n e F o rløbe re fo r hele Bevægelsen.
Det e r Sm aaby e r, g rund lag te i For
bindelse m ed en eller anden Industri
v irksom hed , p aa A rbejdsgiverens Ini
tiativ , og hovedsagelig beregnet p aa
a t huse v edkomm ende Industris Ar
bejdere. Saa ledes Po rt Sunligth, h vo r
F ab rikken e r Ejer a f hele Byen, og
Bournw ille og E arsw ick , d e r e r selv
stændige, offentlige Fo re tagende r m ed
113