115 / 132
ikke er m indre end 8 m. En 8 m bred Gade
vil normalt have to Fortove å 1,5 m og en
Kørebane af 5 m Bredde, altsaa netop saa
bred, at to V ogne kan køre forbi hinanden.
Der er enkelte Tyskere, der finder Fordringen
hertil urim elig, jeg har for n y lig hørt Prof.
Gurlitt i Dresden udtale, at Plads til een Vogn
vist ofte var nok i en Gade; en Vogn kunde
jo vente med at køre ind i Gaden, til en an den deri hold end e Vogn var kørt bort! Saa
vidt gaar Hr. Fischer dog ikke; han vil, at en
Gade i A lm ind eligh ed skal give Plads til to
Vogne ved Siden af hinanden. Men han vil
saa udelade Fortove, og dette skal endda gæ lde »Hovedmassen« af Gader! Jeg tror vel ikke,
at Hr. Fischer vil opstille »Smedens Gang«,
der genn em sn itlig er ca. 4 m bred og ikke har
Fortove, som Mønster for H ov edm assen af
vore Gader; m en under alle Om stændigheder
vil Fam ilier med Børn og gam le M ennesker
blive lidet tilfredse med de F ischerske for
tovsløse Gader.
Hr. Fischer skriver, at der i Lovforslaget er
fastsat B estemm elser for »»særlige B eb yg gel
sesarter« med 3—4 B eb oelseslag [der staar i
Forslaget med »højst« 3, resp. 4 B eboelseslag]
eller V illab ebyggelse; m en det ses ikke, hvor
de kan anvendes, da Loven jo giver Ret til 5
B eboelseslag over h ele Byen«. I A n ledn in g af
denne Bemærkning, hvorefter Lovforslagets
h ele Afsnit om »Særlige Bebyggelsesarter« v ilde være ganske taabeligt, maa jeg indskrænke
m ig til at bede Hr. Fischer læ se Lovforslaget
een Gang til; han vil da se, at en »særlig Be
byggelsesart« som de af ham nævnte (eller
forskellige andre) kan forlanges paa et hvil-
ketsom helst Areal, der tages op til B ebyggelse, som en B etingelse for, at Arealet overho
vedet bebygges.
H oved indhold et af nogle, m ig ikke ganske
klare Bemærkninger, Hr. F ischer gør om U d stykningen, syn es at være, at en D el af den
Gade, Plads o. s. v., hvortil en E jendom maatte
grænse, efter Hr. F ischers M ening bør m ed regnes til E jendomm ens ub ebyggede Areal.
D enn e Tanke er ikke ny; den har allerede
fundet sit Udtryk i Københavns B ygn ing slov
af 1871 og i vor nu gæ ldende B ygn in g slov
(ligesom ogsaa i det n ye Lovforslag) gennem
B estemm elsen om, at en særlig tæt B eb yg gel
se kan tillades paa H jørnegrunde; m en en
videre Udformen af Tanken er, praktisk set,
van sk elig — Hr. F ischers Forslag i saa H e n seend e vil ikke kunne benyttes — og den v ilde kun und tag elsesv is faa reel Betydning.
Bagfagaden af et H u s paa Kongens Nytorv
trænger jo ogsaa omtrent til samm e Lys- og
Luft-Mængde, som Bagfagaden af et H u s i
Klareboderne. I særlige T ilfæ lde vild e vel en
Bestemm else, som den af Hr. Fischer antydede, have sin Berettigelse, saaled es hvor Talen
er om R andbebyggelse langs en offentlig Park;
m en en B yggelovs alm ind elige Bestemm elser
kan ikke tage Sigte paa de ganske specielle
T ilfæ lde; det er for disses Skyld en B yggelov
maa ind ehold e D ispensationsbestemm elser.
Hr. F ischer beklager sig dernæst over, at
Lovforslaget giver M ulighed for de uh eld ige
»Passager« (A. B. C.-Gaden paa Østerbro, West-
end -P assagen o. s. v.), og i selve B eklagelsen
over disse Passager er jeg ganske enig med
ham. Men han vil se, naar han atter gen n em
læser Lovforslaget, at dette netop har um u lig
gjort Passager, som de af ham om talte (se
navn lig Lovforslagets § 60,2, c). Jeg bemæ r
ker i øvrigt her, at der allerede gennem den
nu gæ ldende B ygn in g slov kan læ g ges de
grimme Passager saa m ange H indringer i
Vejen, at de vistnok slet ikke vild e være op-
staaede, h vis B ygn ingsm ynd igh ed ern e havde
set paa dem med lige saa uven lige Øjne, som
Hr. Fischer og jeg — atter et Bevis for, hvor
m eget B ygn in g sm ynd igh ed ern es Øjne b ety
der. A llerede ved m ine foregaaende Bemærk
ninger mener jeg at have paavist, at Hr. F ischer har m isforstaaet en B yggelovs Opgave,
ligesom ogsaa, at han ikke paa ethvert Punkt
har gennem læ st Lovforslaget m ed fornøden
Omhu. Alt hvad Hr. Fischer i øvrigt skriver,
behøver jeg derfor næppe at gaa nærmere
ind paa; m en nogle enkelte Spørgsmaal skal
dog endnu fremdrages. Forinden vil jeg kun
m ed H en sy n til hans principale F orlan gen
de om »Individualisering« (han m ener f. Eks.,
at B yen burde have 8 Zoner m ed forskellig
B ebyggelsestæ th ed i Stedet for Lovforslagets
3 Zoner) gøre den Bemærkning, at der dog
ogsaa af praktiske H en sy n m aa være Grænser for en B yggelovs rent materielle »Tyk
kelse«. Hr. Fischer skriver om den frie Afstand u d
for V induer (»Lysafstanden«), resum erende en
længere Række Bemærkninger: »Lysafstanden
burde derfor beregnes efter den m odstaaende
B ygn in gs H øjde og ikke efter sin egen B yg
nings«. Dette skrives m ed spærret Skrift og
maa vel derfor anses for en m eget b etyd n in gs
fuld Udtalelse. D en er jo ogsaa saa sand —
akkurat lige saa sand, som den er um u lig at
gennem føre ved Lovbestemm elser. Naar man
f. Eks. faar Lyst til at b yg ge et H u s m ed højtliggend e V induer tæt op til Skellet m od en
endnu ubebygget N abogrund , skulde man
saa have Lov dertil og derigennem kunne
tvinge N aboen til at indrette sin senere B e
byg gelse efter dette H u s, som m an altsaa
skulde kunne gøre højt, blot for at hold e sig
sin Nabo fra Livet? For A fstanden m ellem to
H u se paa samm e E jendom fastsætter virkelig
Lovforslaget B estemm elser om Lysafstand u n der H en sy n til den genn em sn itlige H øjd e af
de to Huse. Jeg maa vel indrømme, at en saa-
dan B estemm else maaske ikke kan staa overfor den højeste Retfærdigheds Krav, iflg. h v il
ke det lave H u s skulde ligge længere fra det
høje H u s, end dette fra hint; men Matema-
tikens Læresæ tninger forlanger sig nu engang
respekterede i denne Verden. (At Hr. Fischer
ikke for Alvor vil tillade en B ebyggelse mod
Naboskel, som ovenfor antydet, ved jeg n a
turligvis m eget vel; han angiver end og selv
et — rigtignok ganske uklart — Forslag til
H indring af saadan B ebyggelse; m en hvorfor da skrive, som han har gjort? Skulde
hans h ele U d talelse — hvad jeg vel ikke tror,
m en hvad dog ikke bør tænkes helt u d eluk ket — alene være rettet m od Lovforslagets B estemm else om Afstand m ellem to paa samm e
Ejendom liggend e H u se, af hvilke det ene
har V induer, det andet ikke — hvorfor saa
ikke direkte pege paa denne ene B estemm el
108